Tines Tanker om voksne børn, der vender hjem…….

Som altid har jeg stor glæde af at læse nyhederne, men i dag er artiklen om de 7 nyuddannede læger fra Lolland dog det bedste.
Deres tanker og refleksioner om at flytte hjem og gøre en forskel. Deres glæde ved deres hjemstavn. Deres realistiske syn på verden og store bevidsthed om hvor meget vi kan ændre når vi løfter i flok.

I 1993 flyttede vi selv retur. Jeg har aldrig fortrudt. Børns opvækst på landet, tæt på naturen og i et anderledes tempo, var vigtigt for os. Kombineret med at kunne arbejde i og for sit lokalområde.
Det er stadig et tungt lod på vægtskolen for de nyuddannede.

Tak fordi I bærer Lolland i hjertet, vi har brug for alle stærke hænder og hoveder.

Lolland er godt på vej, og der er stadig kæmpe uforløst potentiale. Jo flere vi bosætter os, jo stærkere bliver fundamentet vi kan bygge videre på.

Hvis der er noget som helst jeg som byrådspolitiker i Lolland kommune kan være behjælpelig med, så sig til. Det emne der belyses i dagens artikel er en af mine hjertesager og har altid været det.

Det vi synes vi mangler på Lolland kan vi, i det store og hele, selv sætte på dagsordenen og være med til at realisere. Ved konstruktiv dialog og målrettet indsats.

Jeg er klar til at hjælpe med en aktiv indsats. Tiden hvor vi skal stå med hatten i hånden er over. Vi kan selv og de nye læger er et eksempel derpå blandt mange andre.

RIGTIG HJERTELIG TILLYKKE OG VELKOMMEN HJEM.