Tines Taler – Tine Vinther Clausen

Grundlovstale hos Venstre Lolland

Juni 2023

Lolland 2030 – jeg får næsten lyst til at tænde lyset lidt længere og sige 2040.

2030 er allerede om 7 år. Det er om denne valgperiode og en mere, så kan vi næsten røre det magiske år, hvor så meget skal forløses og være realiseret.

Selv med mit optimistiske sind, så tror jeg, at vi kommer til at se lidt længere, men man kan jo også sige, at vi altid er på vej. Efter 2030 kommer 31 – og verden, Danmark, Lolland, Venstre og os – vil altid få nye oplevelser og nye opgaver. Det er jo det, der er livet og hverdagen.

Her og nu (og det er ikke en skjult reklame for et kulørt magasin med sladder) – går det allerede fantastisk på Lolland (som geografi).

Men det er stadig meget svært for Lolland som Kommune.

Vi arbejder målrettet med vækst og udvikling. Alt ved det er spændende.

Vi arbejder også målrettet med tilpasning og ændret service. Alt ved det er hårdt men nødvendigt.

Som lokalpolitiker bliver man revet og trukket i. Ikke kun når man står ved køledisken og møder andre borgere, men også af sig selv. Tankerne er mange – og de gode løsninger svære at se ind i mellem. Men det er de svære beslutningers tid, og vi er valgt til at tage dem – og derfor må man som lokal folkevalgt finde en vej, så man kan håndtere det. Stor tak for Venstres byrådsgruppe for rigtig gode snakke i den forbindelse. Tak for jeres udsyn og indsigt. Jeg mærker hele tiden, at #ViGørDetSammen.

På Lolland står vi over for en mulighed, som ikke tidligere er set i kommunens historie. Ja mange af mulighederne er heller ikke set i de tidligere kommuner, og her tænker jeg især på udviklingen omkring Rødbyhavn og Stensø ved Nakskov, samt afkørsel 48 i Maribo.

Og det med tilpasningerne behøver ikke kun at være en ulempe, for når jeg ser på det hele lidt fra oven, så har vi i mange år talt og talt om alle de penge, vi mangler uden at spørge os selv, om vi egentlig har den rigtige balance i kommunen.

Vi er tvunget til at spørge os selv, hvad der reelt er kommunens opgave, og hvad der egentlig bør varetages af os som borgere. Lolland er nemlig en rig kommune, hvad angår mennesker. Ildsjæle, der kan sætte i gang og skabe nye løsninger.

I Venstre Lolland er vi ikke bekymrede over fremtiden. Vi vil ikke true med at kaste håndklædet i ringen og bede indenrigsministeriet tage over.

Vi medgiver, at der er en skævvridning i Danmark, som er helt urimelig, ikke mindst, når vi ser ind i de lokale udfordringer med udsatte borgere – her skal staten stemple ind. Det er ikke vores lokale ansvar at være hele Danmarks socialkontor. Men vi tror på, at vi som lokalområde, helt generelt, kan gøre det bedre selv, end at komme under statens styring.

Vi ved, at borgerne i landsbyerne har viljen og evnerne til selv at tage fat og sætte retning.

Vi har igennem rigtig mange år set det i landsbyer som fx Errindlev med sin udvikling af hallen m.v., Birket hvor borgerforeningen overtog kulturhuset, i Rødby hvor borgerne overtog svømmehallen, og vi ser det i og omkring Holeby Medborgerhus. For slet ikke at tale om øerne, der ind i mellem er så stærke, at de helt vil løsrive sig fra kommunen 😉

Generelt er det Borgerforeninger, sports- og gymnastikforeninger, der samler handsken op, der hvor kommunen ikke længere løfter opgaven.

Er det så en falliterklæring, at Lolland Kommune ikke driver alle haller og foreningshuse? Nej tvært imod. Det er en kæmpe styrke, at landsbyer driver foreningslivet selv. Det er sådan, hele vores samfund er skabt. Skabt af stærke og initiativrige mennesker, der via fælleskaber har udviklet ”Forenings Danmark”.

I Venstre vil vi arbejde for et Lolland, hvor vi kan og vil. Vi vil arbejde for at sikre, at de lokale fælleskaber får betingelser, så det er menneskerne i lokalområdet, der driver udviklingen og ikke kommunekontoret. Når man venter på, at administrationen skal sætte retningen dræbes det frie initiativ. Vi skal den anden vej rundt. Menneskene skal drive udviklingen, og kommunen skal støtte op.

I Danmark har vi vænnet os til, at kommune og stat har været indblandet i alt. I den tænkning kan det virke som om, at kommunen lukker ting, når vi ikke længere står for at drive en håndboldhal. Jeg ser det ikke sådan.

Kommunen frisætter og giver ansvaret og mulighederne tilbage til lokalsamfundene.

Om det er foreningshuse eller haller er hip som hap, det vigtigste er at lokalområdet kommer hurtigt i gang med selv at kunne skabe udviklingen.

Jeg vil arbejde for et Danmark, hvor man klarer sig uden kommunen som udgangspunkt. Hvor fællesskaber er mere end stat og kommune. Hvor kommunen støtter, men hvor borgerne skaber.

Jeg glæder mig til fremtiden. Rigtig glædelig Grundlovsdag – og Fars Dag.

Julekoncert med Ensemble Storstrøm, Maribo Domkirke

December 2019

Kære alle,

Jeg bliver bevæget, berørt og begejstret bare ved at stå her, og vi er slet ikke gået i gang endnu.

Men bare rummet – og alle jer – man mister jo helt pusten ved at stå i smukke Maribo Domkirke. Se så mange gæster og vide, hvad vi har i vente. Ikke at jeg har hørt denne opførelse før, men jeg ved, hvad store kor er i stand til, og her i aften har vi 4 kor fra 4 kommuner, der alle står bag Ensemble Storstrøm i hverdagen, og når så store kor går sammen og synger, så bevæger det os, der lytter.

Jeg ved, hvad Ensemble Storstrøm kan – jeg er heldig at kunne følge dem tæt som formand for Kultur og Fritid i Lolland Kommune, og derved har jeg en plads i Ensembles bestyrelse. De er mit yndlingsensemble.

I dag har vores normale “husorkester”, der er delvist lokalt finansieret, fået samlet nogle af vennerne, og er derved udvidet til lejligheden, så der nu er 22 musikere. Jeg er sikker på, at det vil berøre os alle. Jeg kan jeg næsten ikke vente.

Så her er vi. Dedikerede personer, der lægger deres sjæl i det, de formidler, giver os andre mulighed for at lytte og mærke dem og os selv, helt ind i hjertet. Glæde os over, at vi er her, med alt hvad det nu bringer. Læne os tilbage og lade os begejstre.

Jeg lægger aftenen i hænderne på Jørgen Graven Nielsen, der har lagt et fantastisk arbejde i at samle de 4 kor og udvide Ensemble Storstrøm med ekstra musikere. Jørgen vil føre os sikkert i mål, og i min verden har han et dream team bag sig. Tak Jørgen.

Rigtig hjertelig velkommen til musikere, kor og gæster.

Og rigtig glædelig jul til jer alle!

Åbning af Motionsøerne i Kragenæs

Den 13. oktober 2019

Hjertelig tak for invitationen til at indvie motionsøerne ved Hjertestien her i Kragenæs. Jeg har jo haft fornøjelsen af at gå på Hjertestien flere gange, på vej op til Dodekalitten, og efter i dag skal vi så alle til også at udøve Fitness, når vi går derop – eller vi har i hvert fald muligheden for det.

Motionsøer er jo oplagt at have i et område så tæt på øerne i Smålandsfarvandet. Øerne heromkring skaber liv, sætter ting i bevægelse og skaber udvikling. De øer, vi ser i Smålandsfarvandet, arbejder for at påvirke et lille lokalt øsamfund og et lidt større lokalsamfund, og de øer, vi står for at skulle indvie lige nu, sikrer, at man kan påvirke, udvikle og måske forbedre sin fysiske tilstand.

De lokale øer her omkring Kragenæs lægger op til fysisk aktivitet på to forskellige områder: Det er den fysiske tilstand for det enkelte menneske, vi har fokus på her i dag, og det er fitness-delen. Afsættet skal lige meget hvad tages i lysten til at skabe udvikling i et lokalsamfund. Det er nemlig via Kragenæs Marina Lystcamps lyst til at skabe udvikling, at vi står her. Birgithe og John sidder ikke stille ret længe ad gangen. Stor tak for det. I har søgt fonde og puljer, og I påtager jer at stå for vedligehold de første 10 år og forestår løbende tilsyn sammen med jeres samarbejdspartner Hjerteforeningen Lolland.

I skaber liv på landet – og i dag er der fokus på det, der optager os alle – motion. Motion i naturen, der kan ændre den almindelige travetur til også at være en motionstur for forskellige muskelgrupper. Lige netop i Kragenæs kan motionsturen også blive til kulturturen. I Kragenæs får man ikke blot lidt af det hele, man får en masse. Om man så er bosætter eller turist, om man kommer via landevejen eller vandvejen, får I det bedste frem i Kragenæs og omegn. Jeg tror det er en hjertesag for jer at skabe udvikling og sammenhænge.

For at vi kunne nå hertil, er der indgået et samarbejde mellem Kragenæs Marina Lystcamp og Hjerteforeningen Lolland. Der er opnået støtte fra Grøn Ordning (vi kan jo også se flere vindmøller herfra Kragenæs), og der er også kommet støtte fra Isabellafonden og Landsbypuljen.

Jeg ser mange analyser af, hvordan fritids- og kulturlivet udvikler sig. Vi ved alle, at der bliver færre børn og flere ældre i Lolland Kommune, men vi ved også, at de der er aktive, er det på en lidt anderledes måde, end vi har set det i tidligere tider. Mange motionsformer flytter sig fra hallerne og foreningerne ud i det åbne land. Mange borgere tænker mere i jeg, mig og mit end i vi, os og vores. Det skal vi som kommune navigere i forhold til. Vi skal skabe rammer for det, borgerne ønsker, og der, hvor vi kan se et udviklingspotentiale, men vi skal også huske at påvirke hinanden. Vi kan nemlig mere når vi er sammen.

Jeg har fornylig læst et citat af Steve Jobs. Det lød noget i retning af “Hvis du vil hurtigt frem, så gå alene. Hvis du vil nå langt, så gå sammen med andre”. Jeg tror personligt på, at det er godt at kunne være i sit eget selskab, kunne reflektere og forstå sig selv, men jeg tror på, at det er langt mere givende, for den enkelte og vores samfund, at vi tænker i helheder, samarbejder og alliancer. Tænker i styrker, forskelligheder og potentialer.

Og så er vi tilbage ved Hjertestien og motionsøerne. Jeg håber, at her kommer personer, der træner alene, jeg håber, der kommer hold, der træner sammen, jeg håber, der kommer vandregrupper, der snupper et par øvelser, fordi motionsøerne nu ligger her, og jeg håber, der kommer sejlere, cyklister, bilister, lokale og turister.

Motionsøerne kommer til at ligge et meget smukt sted på Lolland. I en skov tæt på Smålandshavet og tæt på Ravnsby Bakker.

Tak fordi I greb chancen og gav skovområdet lidt nyt liv og en ekstra dimension – og nu skal vi så have en forklaring på, hvordan motionsøerne virker. Jeg kan næsten ikke vente på at komme i gang. Massør og kropsterapeut Alex Christiansen vil vise og vejlede os i, hvordan maskinerne bruges korrekt. Jeg har med glæde noteret mig, at man formentlig så kan få en omgang massage, når man er færdig med brugen.

Herved erklærer jeg motionsøerne ved Hjertestien i Kragenæs for indviet.

40 års jubilæum for Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv

Den 27. september 2020

Kære alle,

I skal vide, at dette lige pludselig blev en af de sværeste taler for mig at skrive og derved også at holde i min forholdsvis korte karriere som politiker. I min verden er nostalgi noget, der er fantastisk at se tilbage på, glæde sig over, vide at det, man nu bygger oven på, har en historie og en fortid. Vide, at der er en base og et fundament.

Alt det kan man finde på arkivet. Et arkiv, der er holdt ajour og i live af jer frivillige med Hanne Eriksen i spidsen de sidste 19 år. Det er en svær tale, fordi jeg ikke kan undgå at tænke på, hvad jeg selv har bidraget med til historieskrivningen – hvad jeg selv har lagt på arkiv – men også fordi de beslutninger, jeg nu er med til at træffe som politiker i Lolland Kommune, bidrager til den lokale historieskrivning, på godt og ondt.

I 1960 startede min far og farbror en maskinfabrik i Bandholm. I 2005 lukkede den, fordi der ikke længere var kundegrundlag. Det var en svær beslutning. 30 fantastiske medarbejdere mistede deres arbejdsplads gennem rigtig mange år. Jeg var knust, da jeg kørte hjem den dag, men også afklaret.

Tiden for Bandholm Maskinfabrik i den form den var, var ikke længere, men udløberne fra det, der blev startet dengang af to landsbysmede, er der stadig her i 2019. I en anden form, tilpasset en ny tid – en tid der har ændret sig.

I dag kan man søge på navnet, og frem kommer en masse oplevelser, billeder og fortællinger, der vidner om at det har været. Vidner om, at det i sin tid gjorde en forskel. Det giver nutiden mulighed for at se tilbage i historien og lade sig inspirere, tage ved lære og måske selv turde at starte noget op.

I dag er der 40 års jubilæum for arkivet – og netop dét gør det også vemodigt for mig. Jeg er med på, at det er en glæde, men I ved lige så godt som jeg, at vi i udvalget i går traf beslutning om, at dette sted skal udfases som kulturhus og derfor også som den geografiske base for Arkivet. Alt har sin tid, men det er ikke det samme som, at alt ophører med at have puls.

Arkivet er oprettet i 1979. Første arkivleder var Lise Buch. Nuværende arkivleder på 19. år er Hanne Eriksen. Derudover er der tre frivillige: Allis, Boye og Hanne. Der er åbent 5 timer om ugen, men der arbejdes konstant “i kulissen” med bl.a. registrering af indleveret materiale fra foreninger, forretninger og private.

I er ildsjælene, der får ting til at spire og gro. I foråret 1979 fødtes tanken om etablering af et arkiv. Henover sommeren 79 formedes foreningen, og i december 1980 fik I lokaler på Købelev Centralskole der senere blev til Købelev Kulturcenter. Arkivet startede i kælderen, hvor der lå et stort arbejde forude med at møblere rummet. Sidenhen fik arkivet rådighed over nogle klasselokaler eftersom skolen blev nedlagt.

I dag, hvor jeg sagtens kan forstå de blandede følelser, der må være hos jer, kan det være svært at se potentialerne og mulighederne. Men de er der – altid. Da jeg i 2005 ikke kunne se lyset i Bandholm, viste det sig alligevel at være der.

Hvis jeg ikke var havnet i en situation uden job, var jeg aldrig begyndt at fremstille juice – og hvis jeg ikke var stoppet i juicefabrikken, var jeg aldrig blevet politiker. Men jeg kan godt forstå, hvis nogen lige netop i dag tænker, bare det dog aldrig var sket.

Der er lagt mange lokale kræfter i at skabe Ravnsborg Arkiv og sidenhen en filial i den østlige del, nemlig Birket Arkiv, under ledelse af en meget engageret og energisk arkivleder, Edel Christoffersen.

Også i Birket skal vi finde en fremtidig ny løsning.

Igennem årene er der sket en rivende udvikling på arkivområdet. Tilgængelighed er noget, vi alle sammen møder overalt, og af alt. Det kan medføre stress og jag, men det kan også give alle mulighed for at tilgå viden fra mange forskellige platforme. Digitaliseringen her på arkivet og på de mange andre arkiver vi har i Lolland Kommune, gør at man via sin PC, fra sin stol hjemme i stuen, kan finde det man søger.

Det er kun muligt, fordi alle I frivillige på arkiverne gør det tilgængeligt for andre. Fordi mange bruger deres fritid på at sikre den lokale historie. Det skal I have stor tak for.

Hvordan kommer vi så videre herfra? Hvordan kan vi sikre at i dag, der skulle være en glædens dag med lykønskninger og positive ord, ikke bliver en trist dag, men en dag hvor vi ser efter lyset og mulighederne, trods alt?

Jeg har ikke den forkromede løsning med, men jeg har viljen til at bakke op om de løsninger, I kan finde sammen med staben for Fritid og Kultur. Det er vigtigt for mig at fremhæve, at ingen er utilfredse med det arbejde, der gøres ude i landsbyerne og kulturhusene, tværtimod. De frivillige er Lolland Kommunes store rigdom.

Vi har bare stadig en struktur på kommunens bygningsmasse, hvor vi bruger rigtig mange penge på bygninger, og det gør at vi ikke har nogen penge til indhold, fx udvikling af forskellige områder. Jeg har en vision om, at vi skal fra nostalgi til strategi; at vi skal fra enkelte landsbyer til landsbyklynger og finde deres lokale kendetegn – og så skal vi fortælle det til omverdenen i en helt anden form, end vi gør i dag.

Jeg er overbevist om, at Lolland kan meget mere end det, vi præsterer når, man ser ind på os udefra. Vi der bor her, kender potentialet, og vi er mange, der udvikler på det hver dag, men vi ved også, at der er mange af vores børn, der ikke vælger at flytte tilbage. De rejser afsted for at uddanne sig – det er en god ting at hente viden ude – men et lokalsamfund som Lolland Kommune er afhængig af, at de kommer hjem igen. Det gør for få.

De søger deres rødder ved at gå på arkivet, men de gør det elektronisk og fra mange steder rundt i landet. Jeg tror derfor på, at Lolland Kommune som helhed udvikler sig bedst ved, at vi tænker landsbyerne sammen. Derved kommer vi også til at tænke noget af indholdet sammen – også arkiverne.

Jeg håber og tror, at I ikke giver op, fordi vi skal finde jer en ny adresse. Jeg håber, at I tager udfordringen op og vil finde jer tilrette i et nyt fællesskab et andet sted. Jeg håber, at I fortsat vil engagere jer og være en del af de frivillige i Lolland Kommune og derved Lollands rigdom.

Og hvis det ikke er vores børn der kommer hjem og bosætter sig i kommunen, håber jeg, at helt andre personer får øje på denne perle, der er vores bosted, og vælger at slå rod her hos os.

Rigtig hjertelig tillykke med det I har skabt igennem de sidste 40 år.

Jeg håber, vi finder en fælles vej videre frem.

Frivillig Fredag

Den 27. september 2019

Der er noget ved ordet ”frivillig”, der bare gør én glad og optimistisk. Jeg har set det brugt som logo på en gammel plakat – nemlig kombinationen af FRI og VILLIG. Hvem vil ikke gerne være fri? Og lidt villig er man vel altid, især hvis det er noget, der giver mening for én.

Det, at vi hylder de frivillige en enkelt dag, er fint, men slet ikke nok. I mine taler plejer jeg altid at runde af med det, men i dag kommer det op i starten. I er Lollands rigdom, de frivillige og ildsjælene gør Lolland til en rig kommune – vi har bare ikke så mange penge. Hvis jeg skulle vælge, valgte jeg altid de frivillige frem for økonomi.

Virkelysten, begejstringen, idérigdommen og sammenholdet kan aldrig købes for penge. Ingen tvivl om, at det ville være skønt at have nogle flere penge at gøre godt med, men dem, vi har inden for områder som fx Fritid og Kultur, som jeg især kender til, synes jeg, vi får utrolig meget ud af – og det er jeres fortjeneste.

FrivilligFredag er ikke en nyhed. Den falder sidste fredag i september og er hele Danmarks festdag for frivillighed. I Lolland Kommune har vi tidligere valgt andre dage, men i år står vi sammen med resten af Danmark og fejrer dem, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde.

Over hele landet markeres FrivilligFredag med et væld af aktiviteter og arrangementer. I 2018 var der 392 aktiviteter fordelt på 84 kommuner i anledning af FrivilligFredag. Det er således en landsdækkende begivenhed, der fejres lokalt.

I Lolland Kommune bruges vi FrivilligFredag som en lejlighed til at give alle jer frivillige et skulderklap og takke for jeres frivillige indsats. Ønsket om at anerkende de frivillige i form af en “frivillighedsdag” står endda nedskrevet i vores Kultur- og Fritidspolitik.

Her tænker jeg straks, at det er vigtigt, at det ikke bliver alt for systematisk. For mig som politiker er det vigtigt, at alt ikke kommer i kasser, hvor vi kan sætte flueben. Hyldest af frivillige – TJEK – videre til næste sag. Sådan fungerer verden ikke, i hvert fald ikke i min verden. Modsat skal man jo aldrig lade en god festdag gå forbi, og det ene behøver ikke at udelukke det andet. Ting har det også med at udvikle sig, og vores rejse i Lolland kommune har haft følgende rejse:

Første år, 2016, kaldte vi det Frivilligdagen, hvor det blev slået sammen med kulturkonferencen. Dernæst gik vi sammen med FrivilligCenter Lolland (FCL) og har siden 2017 i fællesskab fejret frivillige fra både sociale og folkeoplysende foreninger. I år holder vi FrivilligFredag sammen med Kulturnatten her i Nakskov. Der er masser at byde på, og mange frivillige har fået det hele til at ske.

Det, at vi hylder hinanden i dag, er godt, men jeg synes, det er endnu vigtigere at huske at gøre det i hverdagen. En hyldest behøver ikke at ske med pomp og pragt – den kan ske i noget så stille og roligt som at sige TAK.

TAK til hinanden for det der bliver gjort. Om det så er planlægning af store events eller den frivillige, der giver sig tid til en snak over en kop kaffe – det fortjener den samme TAK…

… fra dem, der modtager den frivillige indsats – modtager noget af det mest dyrebare vi kan give hinanden, nemlig vores tid. Vi har kun én tid, og den bruger vi alle – lige her og nu. Rigtig mange bruger deres dyrebare tid på at glæde andre, fordi de derved glæder sig selv. Vi mennesker næres ofte af fællesskabet. Vi giver og modtager, og jo mere vi modtager, jo mere kan vi give videre.

Vi har alle noget at give – vi har alle en rolle at spille, og den rolle kan ændre sig alt efter, hvilken “forestilling” vi spiller med i. Vi har alle rollen som at være den, der siger TAK. I dag gør jeg det på hele Lolland Kommunes vegne, og jeg har glædet mig til at være den, der fik lov til at gøre det.

Stor tak for alt det I gør. Stor tak fordi I drives af en uudtømmelig kilde.

Vi ses derude – i virkeligheden – om det så er i sportsforeningerne, i kulturlivet, når vi er på job eller har fri.

I er der alle vegne, og jeg elsker det hver eneste gang vi ses.

Åbningstale af 1000 Talenter, Iværksætter Lolland

September 2019

Tanken bag 1000 Talenter lægger sig godt op ad mine livsholdninger. Vi har alle noget at byde på, vi har noget at give, og vi har noget at lære. Vi er alle noget værd, og vi kan bidrage med forskellige ting på forskellige tidspunkter i vores liv.

Noget af det første, jeg mødte i politik, mødte jeg allerede i valgkampen. Det var drengene på kanten, der ville gøre sig klogere på politik. De mødte bl.a. Heino Knudsen, der var formand for Fritid- og Kultur i Lolland Kommune. Jeg kan huske, at de mødtes nede ved banen og talte ungehus. Det var besluttet, at man skulle etablere et ungehus i Maribo, og dér var man så kørt fast. Man havde midler til tests, men man kunne ikke rigtig finde formen. Man havde en drøm.

Men hvem skulle gøre drømmen til virkelighed? Voksne eller unge? Hvem skulle tage ansvaret? Er de unge håbløse eller fornuftige? Er de ansvarlige eller vandaler? Skal det kun være for unge, og hvor unge skal de være? Der er mange spørgsmål, men jeg tænkte, hvor svært kan det være at få sat det i system?

Et par måneder efter blev jeg formand for samme udvalg, Fritid og Kultur. Heino havde efterladt en lille dosmerseddel med noget, man kunne vælge at gå i gang med som nyt udvalg – et ungehus var et af punkterne. Efter utallige møder nåede vi frem til, at der skulle noget ekstra til. En form for katalysator – den hemmelige ingrediens – af stabilitet og vanvid.

Jonas, jeg kan godt høre, at det måske ikke er den mest charmerende beskrivelse, men det var dig, der i min verden indeholdt det. Du blev den hemmelige ingrediens sammen med de personer, du hurtigt fik samlet omkring dig.

Stabilitet og vanvid – jeg kunne også kalde det mikset af nysgerrighed og innovation.

Det lykkedes at mikse ungehus og fællesskaber og skabe et kreativt iværksætterhus. Der er sket meget i den første tid, og der er kommet flere ressourcestærke personer med. I forstår at tiltrække noget, der allerede er etableret (se bare på støttekredsen i dag), og I skaber stadig rum for det, som de unge ønsker, og som alle de andre brugere af huset ønsker. Jeg har ikke hørt kritik, så det tager jeg som et tegn på, at tingene udvikler sig i den rigtige retning.

Med vanvid og nysgerrighed følger evnen til at kunne se potentialer. Det sætter huset her fokus på i dag med arrangementet 1000 Talenter. Johan og Nils spurgte om jeg ville komme og åbne de 1000 Talenter og fx synge en sang! Der ville andre måske være løbet skrigende væk, men jeg tænkte straks, hvor mange sange er der mon plads til i programmet?

Om jeg så har et talent, det tror jeg nu ikke, men jeg har en stor glæde ved at synge, og jo mere glæde man fylder sig med, jo mere glæde har man at dele ud af – så jeg takkede straks ja og sendte en sms til Karina, leder af Lolland Musikskole. Hun rummer også vanvid og nysgerrighed, og svarede, skal vi lige øve det engang først? Bom – det glæder om at gribe chancerne man får.

I der står bag huset her, står bag mange former for indhold, events, arrangementer. I har grebet chancen. I er synlig i Maribo, og I er synlige på Lolland. I har skabt en platform for udvikling af talent. En platform, hvor man kan øve sig og falde uden at slå sig. I har skabt et hus med skæve vinkler, mod, tolerance og skaberkraft. Tak for det.

Rigtig god fornøjelse med at vise de mange talenter frem. Jeg håber, det er noget, vi kan opleve som en tilbagevendende event. Husk at spille hinanden gode, styrk hinanden, tag hinanden ind i fællesskabet. Se forskellene som potentialer, og tag ved lære af det ukendte.

Jeg har en søster, der er 5 år yngre end jeg. To piger kan jo godt skændes som børn, og min far sagde altid, det er da klart, at der er krig og ufred i verden, når to søstre ikke engang kan enes.

Vi enes fantastisk i dag, men der er stadig krig og ufred i verden. Via fælleskaber kan vi hjælpe hinanden og vores børn til at være tolerante og rummelige og derved reducere ufreden, eller i hvert fald sikre os at vi ikke bærer ved til bålet.

Og dermed er vi nået til sangen. Jeg er gået med den første, der faldt mig ind. Den er skrevet, før jeg blev født, i en tid, hvor ikke alt var rosenrødt, men hvor det alligevel var vigtigt at holde humøret oppe og tro på fremtiden. Den er skrevet med budskaber, der viser, at sammenholdet altid findes, bare man holder sjælen rank.

I dagens anledning har jeg fundet det vers frem som egentlig blev skrevet ud af sangen. Det kommer med i dag, så vi husker historien bag. Hvis nogen tænker, det var da et pudsigt valg af sang, så kan jeg måske tage en anden af PH´s viser med til næste år, nemlig “Tag og kys det hele fra mig”.

I år bliver det “Man binder os på mund og hånd” eller “Gribe efter blanke ting” som den originalt hedder – og til jer alle – fortsæt med at holde sjælen rank.

Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
gør man som helbefar’n
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindu’s paradis
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusind stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den korte stund
til glæden er borte og alting forbi

2 Kærlighed og ægteskab
hva’ kommer de hinanden ved ?
Kedsomhedens tomme gab
til kæben går af led
Elskov er den vilde blomst
i gartner hænder går den ud
Skærmet får den sin bekomst
men blomstrer hedt i storm og slud
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusind stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes travle fortrampede sti
Du må ikke eje mig, jeg ejer ikke dig
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg ka’ li’

3 Sel’ når skib på skib går ned
og land på land bliver slettet ud
handler man af ærlighed
og ber til hver sin gud.
Fredstraktat og venskabspagt
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig mod magt
i angstens desperate mod.
Det gælder kærlighed og krig
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole på menn’skenes ord.
Hva’ hjalp de håndslag som I gav
den som der står ved mandens grav?
Et menn’ske er nul mod den hellige jord.
Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den
stormagt som vil hjælpe os og kalder sig vor ven.
Det gælder alle tiders krig,
at alle løfter kun er svig
og ingen kan stole på staternes ord.

4 Møde hvad der venter os – og ingen ve’ hvordan det går
Bære skæbnen uden trods
hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed
men uden tro, at det bli’r ved
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred
Man binder os på mund og hånd
Men man ka’ ikke binde ånd
og ingen er fangne, når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd
når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi.

Fernisering og jubilæum på campus

September 2019

40 år er ingen alder, men dog alligevel en alder, man skal være opmærksom på i en omskiftelig verden. Da CAMPUS blev etableret, var lokalområdet på forkant. Det at samle meget under samme tag, var unikt og uprøvet.

Her 40 år efter har CAMPUS bevist sit værd, men…

man skal hele tiden holde sig i form
man skal hele tiden tænke nyt
man skal hele tiden følge de trends der er i det felt man arbejder i
man skal hele tiden turde at gå videre foran.

Ellers kan man risikere, at der ikke er kunder i butikken.

Jeg forsøger ikke at starte med at være sortseer, men at tage afsæt i den virkelighed der omgiver os, og så samtidig rose jer for, at vi står her lige nu. Lige her, hvor ferniseringen bygger bro mellem gamle elever på CAMPUS og tilflyttende kunstnere.

Bygger bro mellem det, der flyder væk, og det der kommer til. Bygger bro mellem den kunst, vi kan se med øjet og høre med øret, og den kunst vi kan sanse både med øjet og med vores smagsløg.

Jeg er personligt stor fan af samarbejder på tværs. Om det så er mellem traditionel billedkunst og musik, eller vores fødevarer og måltidet som en kunstnerisk og kulinarisk oplevelse. Det vigtigste er, at man bliver mæt, at man tør at tage værkerne ind og smage på dem, sådan i overført betydning, og reflektere over hvad det er de gør ved én.

Nogle kan lide det bittert, andre sødt, nogle kan lide det stærke, andre det salte, og nogle skal have champignon, tomater og bacon for at sikre umami. Det samme gør sig gældende, når man fortærer et kunstværk.

Skal motivet stå tydeligt, eller skal sindet gå på opdagelse? Her er nysgerrigheden og fantasien hos beskueren en vigtig del af værket, fordi det derved er muligt for os andre at tænke over, hvad der gik før motivet, men også hvad der kommer efter.

Når vi spiser noget nyt, skærpes vores sanser; kan vi nu lide det, er det noget vi vil prøve igen, sætter det sig på sidebenene, eller sætter det sig som oplevelser i sjælen?

I mit liv har jeg leget meget med maden – eller i hvert fald med de lokale frugter og bær. Mit mål var at øge værditilvæksten: Skabe noget nyt, give råvarerne en mission, gøre dem ekstra fordøjelige for kroppen. Sikre den rigtige viskositet, skabe en farve, der var appetitlig for øjet, og få fuldkornshavren til at harmonere med den friske juice. Alt i alt sikre at hele kompositionen spillede godt sammen.

Jeg føler mig lidt som en del af en kunstnergruppe, vi var nemlig to, der fik det til at gå op i en højere enhed. Vi kunne noget forskelligt, vi fandt hinanden på tværs af vores forskellighed, og vi spillede hinanden gode. Det krævede tålmodighed, vilje og kærlighed til processen og til slutproduktet.

I processen blev jeg optaget af begrebet Eat in colors – når man ser på sit måltid, og alle farverne er repræsenteret, så er måltidet et kunstværk. Øjet bliver mæt ved synet, og “tankerne løber i vand”. Det at spise et farverigt måltid, er også sundt. Når man smager på et måltid, der har det rigtige ‘bid’, når det ikke er kogt ihjel, eller er blevet til konserves, så bliver det til Power Food for krop og sjæl.

Det kræver sin kok at skabe et sådant måltid, og det kræver sin kunstner at skabe værker, der gør beskueren nysgerrig, sulten på mere og samtidig mæt på lige netop den oplevelse de står overfor og giver sig tid til at tage ind.

Alt det har i samlet her på CAMPUS i dag, og i hele uge 38 kan man opleve de forskellige værker. Tak fordi I ikke giver så let op, fordi I samarbejder på tværs, af kunstarter, alder og passion, og fordi I viser vejen for andre.

Jeg håber, at både I og CAMPUS Nakskov fortsat vil være der til at sikre et godt fundament for os lollikker, der ønsker at udvikle og skabe med afsæt i lokalsamfundet.

De mange ildsjæle, som I repræsenterer, er grunden til, at vi har så meget at byde på i Lolland Kommune. I er vores rigdom. Det er jer, sammen med alle de andre ildsjæle, der gør os til et stolt folk.

Et folk, der kan fortælle omverdenen om alle vores herligheder, og som ikke er bange for at dele dem med andre. Tak for jeres engagement og idérigdom.

Hjertelig velkommen til alle.

Herved erklærer jeg udstillingen for åben.

DM i livredning

August 2019

Så står vi her og ser ud over Femern Bælt. Vi ser en færgefart, og mange har i tidens løb forestillet sig en bro – de kunne nærmest se den for sig. Tiden gik, og så så vi en tunnel for os. Eller i hvert fald hullet, hvor vi glider ned og kommer op.

Walt Disney sagde engang. “Hvis du kan drømme det, kan du gøre det”.

Men hvorfor så al den snak om broer, tunneler og Walt Disney?

Jo, det er, fordi det for mig er det samme I gør i vores lokale Surf Lifesaving, LF Livredderklub. I er så dog ikke så lang tid om at komme fra tanke til handling, som man fx har været i forbindelse med den faste forbindelse. I er heller ikke så lang tid om at skabe resultater som mange andre foreninger og klubber er, og det slet ikke for at tale ondt om andre. I har fra start haft fat i noget.

Lolland-Falster Livredderklub havde for 1½ år siden 25 medlemmer. Nu er I 70. I har skabt vækst i en sport, der tiltrækker børnene og deres forældre. I har fokus på udelivet og noget af det vigtigste, man kan gøre for hinanden – at redde liv.

Mange klubber og foreningers store ønske er at tiltrække flere medlemmer, og meget gerne unge under 25 år. For jer er det en realitet.

Som formand for Fritids- og Kulturudvalget kan jeg sige, at det også er udvalgets ønske at…

flere borgere tænker i og praktiserer fysisk aktivitet
flere borgere finder ind i fælleskaber og gerne nogle der går på tværs af alder
vi i Lolland Kommune tænker udelivet ind
vi ikke kun tænker i foreningsbygninger, men især også i indhold og nye aktiviteter.

Alle analyser siger, at udelivet er i vækst, at ungdommen søger nye sportsgrene, og at vi som kommune skal i gang med at tænke nye tanker inden for rammerne for fritids- og kulturaktiviteterne.

Det er ikke det samme som at slippe alt det, vi kender, men vi skal være klar til at byde alt det nye velkommen. I dag afholdes DM her på kysten ved Rødby. Park og Vej har gjort det hele pænt, fjernet tang og sten, og jeg ved at I er dem taknemmelige.

Lolland er udvalgt, fordi I er den største livredderklub i Danmark – og I vandt prisen som årets bedste livredderklub til DM sidste år. Der er i dag 7 livredningsklubber i Danmark. Derudover er der flere svømmeklubber med livredning på programmet, såsom Gentofte og Vejle, og disse deltager også i DM.

Jeg håber og tror, at I får en fantastisk dag. Vejret er med jer, og forventninger hos deltagerne er garanteret store. Det er et stort hav, I skal ud i, men når jeg følger med via Facebook, kan jeg se at LF Livredderklub i hvert fald har øvet sig godt.

Hjemmebaneholdet står stærkt. Jeg ville gerne være blevet for at følge jer, men sagen er, at jeg skal videre på arbejde, så det er ikke af ond vilje jeg hurtigt må videre.

Rigtig hjerteligt velkommen til de gæstende klubber, og velkommen til familie og venner der kommer for at bakke op.

Tak til hjemmeholdet for at sætte det hele i værk.

Tak fordi I turde at drømme, men også gøre.

Tak fordi I tænker i nye aktiviteter – jeg ved godt, at det hele kun kan realiseres, fordi der er så mange frivillige, der får det til at ske.

Mine taler slutter næsten altid ens. Ikke fordi jeg ikke kan finde på andet, men fordi det er sandt hver gang. I er Lollands rigdom, I der skaber alt dette for jer selv og andre, er store forbilleder.

I er med til at gøre mig stolt over at komme fra Lolland, og jeg blærer mig med det alle steder, hvor jeg kommer frem. Gå ud og gør det samme. Blær jer over alt det, I skaber, men mist ikke jordforbindelsen.

Og til alle jer gæster. I dag ser I én del af vores smukke kommune, men vi har masser af andet at byde på, så tøv ikke med at skabe venskaber i dag. Vi er så glade for at have gæster, og der er så meget mere vi gerne vil vise jer, så kom gerne igen.

Rigtig god fornøjelse til jer alle – og pas godt på hinanden.

Indvielse af den varme stue, Røde Kors-butikken i Maribo

Den 5. august 2019

I dag er det 5. august, og vi har netop taget fat i den sidste af de måneder, som vi kalder for sommermånederne. Har det så været en god og varm sommer ind til nu? Ja, det synes jeg da.

Når det er sommer, har vi ferie og vi slapper af og nyder det gode vejr. Det er for mange, der har en travl hverdag, det nødvendige pusterum, hvor vi lader de mentale batterier op, så vi frem til juleferien igen har energi at trække på. Sådan er det ikke for alle. Nogle har masser af tid, men ikke så mange at dele den med – det kan i den grad aflade batterierne. Andre har mulighed for at have masser af tid, men bliver ved med at finde på og bliver ved med at skabe, fordi de så gerne vil dele – dele ud af deres overskud, dele ud af deres næstekærlighed, dele ud af deres tro og håb på en bedre verden.

Det er netop det, vi skal tage afsæt i her i dag i Den varme stue.

Et samarbejde mellem Menighedsplejen i Maribo og Røde Kors Midtlolland står bag dette fantastiske initiativ. For at få hverdagen til at hænge sammen for Den varme Stue, drives den af vores hverdages helte – de frivillige.

Det er et godt koncept, I har fået strikket sammen her, og det er et koncept, der i den grad er behov for. Som I selv skriver i jeres samarbejdsaftale, bliver der større og større behov for, at vi som borgere tager hånd om hinanden – at vi støtter og hjælper hinanden, og at dem der har lidt flere ressourcer at bidrage med, hjælper dem, der har lidt færre.

Der er mange ting igennem et menneskes liv, der kan forårsage, at man kan gå fra at være den, der kan give til den, der har behov for at modtage. Vi kan alle bidrage med noget, og vi er alle noget værd. Nogle gange skal man have andre til at pudse sine briller, for at man selv kan se det. Man skal have andre til at give én det venlige puf, der gør, at man måske går fra at være bruger af en varm stue til at kunne blive frivillig.

Der lægges op til, at man i den varme stue også skaber små udstillinger, fx kunstudstillinger, foredrag eller koncerter, og hvem ved, om man ikke pludselige kan gå fra at være beskuer til at være skaber. Hvem ved, om man ikke kan lade sig inspirere til selv at stå frem, gå på den anden side af disken, lægge arm med det hvide lærred eller tage en mikrofon i hånden.

Vi ved ikke, hvad livet bringer os, men vi ved, at der er mange muligheder og udfordringer derude, og at man nogle gange skal turde at gribe ud efter dem og sætte sig selv på spil – og se om bukserne holder. I dag har Menighedsplejen i Maribo og Røde Kors Midtlolland skabt et sted, der kan skabe rammen for alt det, brugerne har behov for, og som de håber og tror på. I har skabt rammen for et socialt fællesskab, hvor dem, der har noget at give, deler ud til dem, der har lyst til at modtage.

En af mine leveregler hedder GIV og FÅ. Den er så utrolig vigtig, fordi vi har et samfund hvor mange er begyndt at tænke det i den modsatte rækkefølge. Hvad kan jeg FÅ, og hvor lidt skal jeg GIVE for det? Eller endnu værre: Jeg har KRAV på at FÅ – JEG SKAL HA´.

Her i huset tages det rigtige afsæt. Man starter med at GIVE, og jo mere vi giver, jo mere modtager vi – måske ikke i dag, og måske ikke i morgen, men det sker. Glæden ved at give er nu engang forbundet med en helt speciel universel kraft.

Og hvad kan fremtiden så bringe for denne varme stue? Jeg er jo så heldig at jeg er udstyret med et par positive briller. Fx har vi et Kreativt Unge- og Iværksætterhus her i Maribo der er startet i foråret – kan vi skabe noget i fællesskab? Vi har i Lolland Kommune fået etableret et Udsatteråd – kan vi skabe noget i fællesskab. Vi er begyndt at arbejde på tværs blandt flere af kommunens udvalg, under overskriften SUNDHED på tværs, med fysisk aktivitet som tema. Det kan også være musik, billedkunst og drama som fysisk aktivitet. Kan vi skabe noget i fællesskab der? Vi har en musikskole, der har startet et KOL-Kor – kunne man skabe andre kor eller samspilsformer for de brugere, der kommer her?

Tør vi håbe og tro på, at brugere, der starter som ensomme, ender med at blive aktive, fx i foreningslivet, for efterfølgende måske at blive aktive på arbejdsmarkedet? Kan vi i fællesskab løfte hinanden til den højde som den enkelte ønsker og kan magte? Mulighederne er mange, men vigtigst af alt er det at man starter med at skabe et solidt fundament; at man starter med at sætte det ene ben foran det andet, så man stille og roligt bevæger sig

I dag indvier vi fundamentet i form af Den varme stue, og det er nu jer, der skal finde de brugere, der ønsker at få varmen her hos jer. En hjertevarme der heldigvis brænder med en utrættelig flamme hos så utrolig mange mennesker.

Tusind tak fordi I er nået hertil, tusind tak for jeres initiativ og virkelyst.

Det er aktører og frivillige som jer, der gør Lolland Kommune til en rig kommune.

Turismens Dag på Femø

Den 6. juli 2019

Tusind tak for invitationen til at komme til Femø og holde tale ved turismens dag.

Når man er opvokset i Bandholm, er Femø den af de øer i Smålandsfarvandet, der ligger længst væk. Vejrø ligger dog længere væk, og der var jeg heldig at være i går, og da jeg havde en far, der var vandstræk, trods han havde en båd, hvor vi blev dækket ned i kahytten iført redningsveste, selv i høj solskin, gjorde det ikke så meget, at vi ikke sejlede så langt.

Femø er den af de tre øer, Askø, Fejø og Femø, jeg har besøgt mindst i min barn- og ungdom, og det er egentlig underligt, da jeg jo har delvis familie på øen. Min fætter er gift med en af smedens døtre (Egon og Grethes), og da smeden var dreng, legede han i den lille by Reersnæs med min mor, så jeg kunne have været helt tæt på Femø, men sådan har det så ikke været.

Jeg må ændre det forhold og sikre, at Femø bliver en vigtig del af resten af mit liv, for hvordan er det, I selv siger det? Femø er stedet, hvor himlen kysser jorden. Når man står her og ser ud, kan man næsten sige, at himlen kysser havet. Det er smukt. Det er poetisk. Det er en kærlighedserklæring til stedet.

Som forholdsvis ny politiker var det, der drev mig ind i politik min interesse for udviklingen på Lolland, og især udviklingen i landområderne og på øerne. Jeg synes naturligvis også, at udviklingen i Maribo, Nakskov, Rødby og Rødbyhavn er vigtig, men den udvikling ligger der allerede planer for. Det gør der ikke i samme omfang for landsbyerne og øerne. Derfor har jeg kastet min kærlighed over dette område. Det er i min verden de steder, der har det størst uudnyttede potentiale, men også de steder, hvor det er sværest at skabe en større vækst.

Her kan man så definere, hvad en større vækst er. For nogen er det etablering af virksomheder, der ansætter en masse lokale folk, eller nogen der fx vil bygge et hotel og sikre en masse ekstra overnatninger, men det kan også være noget helt andet.

Det kan være det, der i min verden er Lollands rigdom. Nemlig de frivillige og ildsjælene; os, der har valgt at bo i en lille landsby eller på en ø. Jeg er flyttet fra Bandholm til Maglemer ved Hunseby, og jeg føler mig utrolig privilegeret over ikke at bo i en af de større byer på Lolland, selvom de også er skønne.

Os, der har valgt at bo lidt længere væk, eller der, hvor himlen kysser jorden, ved dog også, at med det tilvalg er der noget andet, vi har fravalgt. Det smukke er så, at vi alligevel får det til at fungere. Vi må tage lidt anderledes hensyn til hinanden. Vi må hjælpes lidt ekstra, men netop det kan være en kæmpe ressource og tiltrække nye beboere der netop savner nærværet og sammenholdet.

Tilbage til væksten i landsbyer og på øer. Der kan udvikling også betyde tilpasning. Det er vigtigt ikke at lade sig drive af nostalgi, men turde at tænke i strategi, uden at dette skal blive følelseskoldt.

Alt det, vi ser på Femø her i dag, det er vækst. Det er et overflødighedshorn af aktiviteter for øboer og turister – og netop turisterne er så vigtige. Femø har altid været god til at rumme gæster. Man kan sige, at de kommer meget i puljer, fx om sommeren, og så endda som bonuspuljer, når der fx er Jazz.

Jeg var heldig at besøge Femø i sommer sammen med en kammerat, der havde købt en båd. Vi valgte Femø som destination, fordi vi havde en fælles kollega, der var blevet havnefoged, og som vi ikke havde fået sagt rigtig “vi ses” til, da vores veje skiltes i Nakskov.

Med den måde Chris pakker både i havnen på, giver det mig en idé om, at man kan det, man vil, og at der er plads og vilje til at tage imod alle. Med den måde havnen stråler på, viser I, at I er en ø der har styr på tingene, I viser frem, I tilpasser jer gæsterne, og I gør det på en total overskudsagtig måde – uden at miste jer selv. Stor ros for det.

I dag fejrer vi turismens dag, men jeg tænker, at I egentlig fejrer jeres turister alle dagene. Man kommer aldrig forgæves til Femø. Når det så er sagt, forlyder det jo altid, at øboer er lidt sære. Jeg er jo selv øbo, øen er bare lidt større. Det at være sær behøver ikke at være negativt. Jeg tror nemlig, at det dækker over at være vedholdende og villig til at kæmpe for det, man tror på. Være vidende om, at intet kommer af sig selv. Have en indre styrke og stemme, der siger, at det nytter at holde på sit, uden at blive æselagtig. Holde på sit, ikke for at kræve ind, men for at være en del af samspillet, sammenholdet og byde ind med sin del af udviklingen.

Arbejdet som politiker har mange facetter. Jeg er heldig at være havnet som formand for Fritids- og Kulturudvalget hvor der er rigtig mange oplevelser som jeg deltager i, i hele kommunen. Der er også mere strategiske opgaver, hvor vi fx som byrådsmedlemmer læser en del forslag til, hvordan politikkerne og udviklingsplanerne skal strikkes sammen. Når man kun har ca. 1,5 års erfaring, er der jo lidt ekstra pensum at læse op på, eller det har jeg i hvert fald valgt at gøre, og der stødte jeg på følgende i Hvidbogen fra 2016, der hedder Det Nye Lolland. Mange kunne komme med forslag, og følgende var kommet fra Femø:

Femø vil opleves som et trygt og aktivt helårssamfund, et åbent maritimt naturparadis. Udgangspunktet er et stærkt øsamfund der i samarbejde med lokale, nationale og internationale interessenter forsat skal have fokus på at:

Tiltrække tilflyttere, både erhvervsaktive og seniorer
Udvikle flere muligheder for erhvervslivet
Videreudvikle eksisterende og skabe nye turistattraktioner

Og høringssvaret slutter med følgende:

Femø kan tiltrække turister og nye beboere, men vi er fuldstændigt afhængige af en moderne, effektiv, stabil og hurtig færgeforbindelse i fremtiden. De centrale F-værdier er FRED, FRIHED, FÆLLESSKAB, FANTASI og FREMSYN

Det er Femø Beboerforening og visionsgruppe, der har sendt det ind. For mig er det en glæde, dels at læse det, I har skrevet og indsendt for 3 år siden, dels fordi I er gået så konstruktivt og målrettet til værks. Måske føler I, at meget af det allerede er realiseret, og det er det nok også. Vi mangler det med færgen, det arbejdes der på fortsat, men det ved I sikkert mere om end jeg, både hvad angår afløserfærge og nye færger inden for vel en 4-5 år.

Det er de centrale F-værdier, der især glæder mig, og det er jo værdier der ikke kun tilhører Femø, men som i høj grad bør bæres i vores alles hjerte. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder med afsæt i jeres værdier – og gerne tilsætter tillid til hinanden og håb på fremtiden og næstekærlighed.

Jeg tror, vi kan komme meget længere ved at se på mulighederne for en demokratisk proces, der ligger tættere på borgerne og på landsbyerne. I har ø-kontaktrådet, men det kunne man også have for landsbyer, og når man som politiker skal fordybe sig og reflektere over tingene og få styr på tanker og gode ideer, kræver det tid og ro. Det kræver også fantasi og fremsyn.

Normalt bruger jeg min have i Maglemer og lukker resten af verden ude, men det kunne være jeg skulle skifte haven ud med Femø til næste år, og så tage nogle dage herovre og tænke tanker sammen med jer.

I har et fantastisk fundament for at skabe udvikling, og mange af de aktiviteter her er, slår dørene op i dag. Vi skal nyde det hele. Vi skal nyde den skønne ø og hinandens selskab. Det er et flot program, der ligger foran os.

Tak til de mange frivillige, der har sikret, at vi står her i dag, og endnu engang tak for invitationen. I har åbnet mine øje og pudset mine briller, så jeg kan se jer og Femø klart og tydeligt.

Nu skal vi over til afsløringen af donationen fra Mogens Grymers Mindelegat, så jeg giver herved ordet videre.

Dansk Faldskærmsunion, CUP 2019

Den 25. maj 2019

Kære alle – så står vi her igen. Jeg ved godt nok ikke, hvor mange gengangere der er fra sidste år, men jeg gætter på, at en unik mulighed for at mødes til Dansk Faldskærm Unions CUP 2019 ikke er noget, man lader passere forbi, hvis man er bidt af udspring og samtidig er god til det.

Jeg har glædet mig, og jeg har tænkt på jer mange gange siden. Tim spurgte mig sidste år, om jeg ville springe tandem, og jeg må altså sige, Tim, at lige netop der er jeg ikke særlig innovativ. Jeg er ikke klar endnu.

Sidste år fik jeg i stedet lov til at flyve med op og sætte det første hold formationsspringere af. Det var i det nye Grand Caravan fly, der siden sidste år er blevet opgraderet – jeg synes det fly var i super form sidste år, for slet ikke at tale om piloten. Jeg husker, at han var fra Jylland. Jeg sad nok så kæk ved siden af og følte selv, jeg lignede en million med sommerkjole og høretelefonener, så vi kunne tale sammen. Han sagde “ved du, hvor Rødby ligger?”, og – bom bom – det vidste jeg da godt. Vi måtte helst ikke flyve forbi motorvejen. Dernæst sagde han “kan du se noget, der blinker?”. Der var så 1000 knapper, men jeg kunne kun se den, der sagde Low Fuel.

Vi kom i luften, og jeg fik info om, at når vi havde smidt lasten (det er så jer), skulle vi gå hurtigt ned, da det er en dyr maskine at have i luften. Det gav god mening – jeg var klar. Da vi så havde droppet ‘pakken’, skal jeg love for, at vi kom hurtigt ned. Det mindede om det gyldne tårn i Tivoli, og som den turist jeg var, sad jeg jo og filmede fra telefonen. Filmen viser pludselig på hovedet, og man kan høre, at jeg udtrykker stor begejstring ved faldet. Da vi jævnede lidt ud igen, konstaterede jeg, at sidedøren stod åben. Jeg påtalte det for piloten, der svarede, at hvis det generede mig, kunne jeg hoppe om og lukke den. Det generede mig på intet tidspunkt.

Denne lille ud-af-kroppen-oplevelse for en midaldrende kvinde, er på ingen måde kritik. Jeg oplevede det med stor begejstring, og jeg er piloten evigt taknemmelig for hans friske facon. Det at komme lidt ud af sin komfortzone, er fantastisk. Det er dér man mærker livet.

Jeg gætter på, at I der skal i luften i dag, er i den grønne del af jeres comfort zone. I ved, hvad I har gang i. Selvfølgelig er der måske også et par gule nuancer, for man er, og skal vel altid være lidt småspændt, når man dyrker en sport som jeres.

I dag bydes alle, der har lyst til at springe 4 way eller free way velkommen, og dagen i dag bruges desuden på at finde nye hold til deltagelse i DM senere på året. I klubben er der sket en masse. Fx kan vi nu se den nye hangar, hvor den opgraderede Gran Caravan kan holde i garage, samtidig med at pakkeområdet m.v. er indrettet. Der har igen været stor hjælp fra lokale virksomheder som SMS Holeby, XL Byg Rødby og NY-EL.

Butikken vokser, faldskærmsklubben får flere medlemmer, og det er jo altid et succeskriterie. Udover de mere traditionelle dage, der er i kalenderen, såsom DM i forskellige varianter, er der også planlagt en natrekord i formation i september. Her er spændingen stor; mon man igen kan sætte en Danmarksrekord over Lolland? Som om alt dette ikke er nok, er der også gang i en TV-udsendelse, der er optaget her på LF Airport. Det er til DR2, og det forlyder, at der også optages denne weekend.

Jeg har lyttet mig til, at der er blevet arbejdet på, om man kan lande med det store Dannebrog. Jeg tænker, at hvis det lykkes, kan I måske lande med EU flaget på søndag, hvor vi skal stemme til Europa-Parlamentet.

Rigtig hjertelig velkommen til jer, der kommer fra andre klubber. Og rigtig hjertelig velkommen til alle jer lokale deltagere. Jeg tænker, I har en fantastisk weekend foran jer. Knæk og bræk med projekterne i luften.

Pas på jer selv og hinanden, og tusind tak fordi I er med til at gøre Lolland til en rig kommune.

Rig på oplevelser, frivillighed og sammenhold.

Det kan man aldrig få for meget af.

Sportsrådets generalforsamling

Den 13. maj 2019

Tusind tak for invitationen.

Vi har spillet lidt frem og tilbage på banen, Finn og jeg. Der skal aldrig være tvivl om, at jeg har glædet mig utrolig meget til at deltage i dag, men vi skulle lige blive enige om spillereglerne, og hvem der stak dem ud.

Folk, der ved, hvad de vil, sætter jeg højt. Hvis man ikke tør at sige, hvordan man synes, det skal være, kan man jo risikere, at man aldrig bliver hørt. Modsat må man også acceptere, at det ikke altid bliver, ligesom man ønskede sig. Det er vel det, der i bund og grund hedder en demokratisk proces.

Her i sportsrådet brænder I for rigtig mange ting, og I gør det rigtig godt. Stort tak for det. I er dog ikke alene om at brænde for mærkesager. Det er noget af det, som jeg oplever ligegyldigt, hvor jeg kommer, og derfor fremhæver jeg også altid, at Lolland er en utrolig rig kommune – vi har bare ikke så mange penge. Vi er rige på mennesker, der vil. Rige på initiativ og virkelyst – og selvom penge er rare at have, ville jeg aldrig bytte vores menneskelige rigdom ud med en økonomisk én.

Forud for forsamlingen her fik jeg nogle spørgsmål tilsendt. Dem vil jeg svare på løbende i min tale.

Lad os starte med, hvorfor det var, jeg blev politiker. Jo, jeg brændte og brænder for Lolland. Jeg elsker min egen, og jeg synes, der var en periode, hvor Lolland blev talt mere ned end op. Ikke alene lokalt, men især af de nationale medier. Mange havde en holdning til, hvordan vi havde det på Lolland, og det fik jeg nok af. Det startede med en Lovestorm, og da jeg opdagede, at der var mange, der gerne ville være med til at fremhæve de gode historier, tænkte jeg, at min tid måske var kommet til at forsøge at hjælpe lidt til i byrådet.

For at man kan komme i byrådet, skal man være medlem af et parti eller en liste. Det havde jeg aldrig været, men jeg vidste, at jeg er liberal. Jeg vidste også, at jeg sætter stor pris på foreningslivet og højskoletankegangen, så Venstre lå lige for. Jeg har fået flere tilbud fra A, om at jeg også godt kan være sammen med jer, og det glæder mig, for jeg ville ønske, vi kunne få endnu mere politik ind over midten nationalt, men jeg er liberal – dog sætter jeg samarbejdet med andre partier højt.

Hvorfor skal I så lige have denne historie? Det skal I, fordi det pludselig skød en vældig fart med politikken. Jeg fik god opbakning og kom ikke bare i byrådet, men fik tillidsposten som formand for udvalget for Fritid og Kultur. Det blev jeg meget glad for. Det udvalg var jo næsten dømt ude, men nu er vi her. Jeg har 1,5 års erfaring på posten, 1,5 års erfaring som medlem af Venstre og 1,5 års erfaring med lokalpolitik. Men jeg har 25 års erhvervserfaring, og den hjælper mig dagligt.

Det næste spørgsmål går på, hvad der har overrasket mig mest i arbejdet som udvalgsformand. Det må være den mængde af ildsjæle og frivillige, der findes i Lolland Kommune – det er dem, jeg kalder vores rigdom. Jeg synes, der har været talt alt for meget om Lollands ulykker, med socialt udsatte borgere og den skæve udligning. Jeg er enig i, at de problemer skal løses, og Holger og Henrik gør en kæmpe indsats for at få det på plads, men det må altså ikke være det eneste, vi taler om på Lolland. Jeg forstår ikke, at man ikke tidligere har forsøgt at tale kommunen op, satse på bosættere og lægge op til en udviklingsstrategi i stedet for kun at tale om tilpasning. Selvfølgelig skal vi tilpasse os den demografiske udvikling, men jeg synes stadig, der mangler en drøftelse af, hvordan man kunne gribe det andet an. Hvem vil vi gerne tiltrække? Hvordan får vi fat i dem? Hvad efterspørger de? Er det noget vi har, eller kan få? Osv.

Hvad har så været den største udfordring? Jeg tror ikke, jeg har mødt den største udfordring. Jeg kan godt lide mennesker, også selv om jeg ikke er enig med dem. Vi har et godt udvalg, der gerne vil samarbejde, men også gerne vil drøfte tingene, tage nogle afstikkere m.v. Men så længe der er god energi, skal der være plads til det, og vi bevæger os hele tiden fremad – sammen.

Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig ved, hvordan butikken virker, og jeg lærer nyt hver dag. Det ser jeg ikke som en udfordring, for det mindste man kan gøre sig er umage. Det gør jeg, og så tager jeg udfordringerne og løser dem, som de kommer. Det har måske overrasket mig, at der er så mange interesseorganisationer, der “går selv” og ikke spiller mere sammen. Fx er det i min verden Folkeoplysningsudvalget, der er FKU´s vigtigste samarbejdspartner, og mange er jo under den paraply inkl. Sportsrådet, men på trods af det, er der mange, der går solo med bolden for at score.

Det, tror jeg, ikke er den mest hensigtsmæssige måde at spille hinanden gode på. Jeg tror, det kan skabe forvirring – det har det i hvert fald gjort for mig. Dog kommer det heller ikke under at være en udfordring, men det kan være en opfordring til jer om at se på organiseringen blandt foreninger, og sikre at indflydelsen og de gode idéer bliver bragt til torvs af de bedst mulige kanaler. Her tror jeg også på, at man får den mest konstruktive dialog ved at gå via udvalgene og ikke via sine kontakter. Jeg plejer at sige. at jeg ikke har nogen venner på Lolland. Jeg har rigtig mange bekendte, og dem holder jeg meget af, og dem behandler jeg ens.

Så kommer der et spørgsmål om, hvad vi har arbejdet med indtil nu. For ca. et år siden gennemførte vi et 12-12 møde. Her aftalte vi, hvilke indsatser vi vil have fokus på et år frem. Det bliver måske lidt længere, da ting tager tid.

Vi har fået gang i dannelsesrygsækken med de obligatoriske kulturpakker. Det har været vigtigt, at det ikke er valgfrit, men obligatorisk, at skolebørn på forskellige klassetrin møder forskellige kulturelle tilbud.

Vi har sat gang i Masterplan version 2.0, da den har ligget lidt død i den tidligere periode. Der blev taget ved da perioden startede – jeg tror, det var Vibeke der stod i spidsen for det – men derefter har tilpasning på bygningsmasserne været gået lidt i stå. Det tager vi nu fat på igen. Vi har for mange bygninger og flere er i dårlig stand, og vi har en masterplan, der har nogle kriterier, der ikke længere er tidssvarende, og det vil vi gerne have opdateret, så målepunkter passer til virkeligheden.

Landsbypuljen er blevet sat i system – og det kan være at den skal justeres lidt yderligere – og så er det besluttet at Sundhed på tværs skal forankres hos os i Fritid og Kultur. Temaet er fysisk aktivitet, og der har vi kickoff konference den 22. maj.

Det at gå på tværs – og ikke være på tværs synes jeg er utrolig vigtigt. Der er så mange ting i vores kommune som man sagtens kunne tænke mere på, på tværs af sektorerne. Det var et af mine mål som politiker at sætte sagen/borgeren/indsatsen i fokus, og så få sektorerne til at spille sammen uden om det. Fx har vi mange foreningshuse og haller, men meget styres via Service og Bygninger – og ingen har en vedligeholdelseskonto.

Vi har også borgere, der har svære udfordringer, og som hører til i sektoren for Arbejdsmarked. Måske kunne vi løfte dem via samarbejde med foreninger inden for Kultur og Fritid, så man fik bearbejdet en angst og på sigt blev arbejdsmarkedsparat.

Vi har konkret set, at borgere med KOL har stor gevinst af at synge i Lolland Musikskole, vi har endda fået et KOL-Kor. Sådan kan jeg blive ved. Vi skal spille hinanden gode, og vi skal samarbejde.

Jeg er blevet bedt om at give en status på, hvilke projekter der arbejdes med, og hvad der er i fokus. Lige nu er det masterplanen, landsbyudvikling og landsbyklynger, der er i fokus. Det kan hænge sammen med TM og med foreningerne. Hvordan vi skal få det til at gå op i en højere enhed, bliver spændende. I Lolland Kommune har vi et strategisk forum, der består af udvalgsformænd og gruppeformænd. Møderne ledes af borgmesteren, og her vil vi vende mange af de ting, der har et strategisk sigte, fx masterplanen. Vi forventer ikke at få flere penge tilført, og vi ved, vi skal spare penge årligt i hele denne byrådsperiode. Vi skal derfor prioritere indsatser. Vi skal lægge til side. Andre skal lægge til side. Der er rigtig mange muligheder, men det er initiativer, vi skal drøfte politisk i udvalget og ikke her. Derfor har vi også taget alle sager af den politiske dagsorden, indtil vi har været den proces igennem i FKU.

Så er jeg blevet spurgt om, hvordan jeg ser mit udtryk “vi skal spille hinanden gode” i forhold til FKU, FOU og Sportsråd Lolland, så der kan være fælles fodslag. Jeg synes, det er utroligt vigtigt, at det er Folkeoplysningsudvalget (der jo er et lovpligtigt udvalg), der er talerøret. Det er her, man koordinerer sine synspunkter og tager den efterfølgende dialog med FKU. Som jeg forstår det, er sportsrådet et rådgivende organ – det er vores nye udsætteråd i Lolland Kommune også.

Det er vigtigt, at sådanne organer lytter til, hvad der sker rundt omkring i kommunen og får bragt de ting til torvs, som er værd at få drøftet. Personligt synes jeg, det skal ske i Folkeoplysningsudvalget. Det er vel det, vi har det til, og det er på dén måde, jeg synes man får en god forankring af drøftelsen foreningerne imellem. Men jeg sidder ikke i nogle af udvalgene, så det skal I finde ud af med jer selv.

Vi vil i forbindelse med høringsprocesser mv., fx nu om Masterplanen og sundhed på tværs, invitere alle til dialog. Her er det vigtigt at få så mange holdninger som muligt frem i lyset, men rent strategisk ville jeg nok sikre mig, at det var lidt koordineret, hvis jeg sad i et rådgivende udvalg – så er det meget lettere at forstå, hvad I siger for os som politikere, og hvilke udfordringer I ser.

Hvad er min vision for kultur- og fritidspolitikken de næste 10 år?

10 år er lang tid, men jeg glæder mig meget over spørgsmålet, især fordi mine mere erfarne politikerkolleger har givet udtryk for, at vi næsten kun kan træffe beslutninger de første 2 år, hvis vi ønsker at blive genvalgt. Jeg forestiller mig, at vi skal træffe beslutninger i alle 4 år, og så må det med genvalget komme til valget. Det kan jo være, vi slet ikke vil stille op igen. Min personlige vision er, at Lolland har løftet sig og kan ses og mærkes helt inde i København. Vi har utrolig mange fyrtårne inden for kulturområdet, og dem skal vi fortsat dyrke og udvikle. Vi har mange folk med lidt grå top, ligesom jeg selv. Dem håber jeg vil komme til at fungere som mentorer for de yngre kræfter, så vi får plads til de unge, plads til deres ideer og visioner og plads til, at flere skuldre kan bære.

Det samme gælder inden for sportens verden. Jeg synes, vi skal dyrke eliten, som vi gør det nu. Men jeg synes også, at vi skal huske bredden. Jeg ville elske en øget fokusering på børnene, så vi fra FKU kan være med til at styrke næste generationen. Det være sig inden for sport og kultur – og gerne med bibliotekerne som en faciliterende rolle.

Jeg håber, at vi i fællesskab i byrådet kan nå frem til, at branding af Lolland Kommune kan være med til at øge bosætningen. Jeg tror på, at man skal fokusere mere på udvikling og mindre på afvikling. Det er ikke det samme somm at alt skal bevares, men det er et ønske om, at vi tænker i udviklingsstrategier over hele den kommunale linje. Hvem gider at bo et sted, hvor der kun tales om at tilpasse sig. Nogle gange skal man også turde at slå et hul i luften – eller i fordommene – slå ud efter tvivlen og se, om man rammer sit eget mod og får sat gang i en bevægelse, der vil skabe udvikling og vækst. Det er ikke sikkert, at det lykkes, men hvis man ikke forsøger, er det sikkert, at der ikke sker en skid.

Om 10 år tror jeg, at vi har tre stærke centerbyer og flere stærke landsbyklynger, der hver kan noget forskelligt, fx en energilandsbyklynge, en sportslandsbyklynge og en kulturlandsbyklynge.

En form for temalandsbyer, hvor man som tilflytter vælger efter lige netop det man brænder for – og så ønsker jeg mig en dobbeltsporet elektrificeret jernbane fra Nakskov til København med afgang om morgenen fra Nakskov og ankomst i København 1,5 time senere – og modsat kl. 16:30 om eftermiddagen med ankomst Nakskov kl. 18:00. Det vil skabe muligheder for bosætning på Vestlolland, det vil øge vores kultur-, fritids- og foreningsliv, og jeg forstår ikke, at det ikke er med i forbindelse med den faste Femern-forbindelse. Det passer med vores grønne profil på Lolland, og det vil være så sundt for mange stressede danskere at kunne komme lidt på græs, med frisk luft og højt til loftet, og så samtidig kunne komme hurtigt til storbyen.

Så alle jer der har gode kontakter til byrødderne i Lolland Kommune – den dagsorden kunne vi hjælpes med at sætte sammen. Det er den positive spiral, det er flere bosættere med job, bedre skattegrundlag i Lolland Kommune, flere medlemmer til foreningerne og derved mulighed for at skabe liv i landsbyerne.

Det er jo ikke helt en FKU-dagsorden alene, men alt starter med en tanke.

Naturlandets åbning af informationsstand ved Maribo Søerne

Den 30. april 2020

Lige siden jeg var udviklingskonsulent på Møn i 2014, har jeg ønsket mig det, vi skal indvie i dag.

Dengang Camønoen blev indviet i 2016, tænkte jeg, hvorfor har vi dog ikke noget lignende på Lolland-Falster?

Da vi i 2015 var så heldige at blive provokeret til at lave en Lovestorm for Lolland-Falster, var vi mange, der blev bekræftet i, at vi bor et helt fantastisk sted, og vi er klar til at blære os med det og dele det med resten af Danmark, men der var ikke noget top-tunet sted at henvise til.

I 2016 titter Naturlandet Lolland-Falster så frem. Da jeg første gang hørte om projektet og tankerne bag, blev jeg glad i hjertet, for det var jo netop dét Lolland-Falster er – et naturland. Et naturland, som man kan indtage til fods, på cykel, til hest, i bil, via vandvejen, og man kan endda tage en rundtur med fly og se, hvor smukt Lolland-Falster er fra oven – det sidste tror jeg ikke er helt med i konceptet endnu, og jeg ved heller ikke helt, hvordan vi klarer skiltningen, men lad ikke mindre ting være begrænsningen for at gå efter en succes.

I dag står vi så her midt i den smukke Naturpark Maribosøerne, hvor havørnen første gang i 1995 genindvandrede til Danmark. Jeg ved ikke, om det er noget, der kommer med alderen, men der er dage (og de er mange), hvor jeg kan blive helt rørt over, hvor smukt vi bor. Derfor er det også en stor glæde, at vi nu kan gøre det let for gæsterne, der kommer hertil at finde rundt.

Hvad det er, der skaber en god idé, kan være svært at identificere. Nogle gange er der nogle, der får den samme gode idé, og så kan det være svært at blive enige, om hvem der kom først. Sådan er det ikke her. Her har man fra to kommuner været gode til at samarbejde. Været gode til at sikre, at den naturlige sammenhæng, der er mellem Lolland og Falster blev gennemgående i hele udviklingsarbejdet.

Men når man udvikler, skal der altid prioriteres. Hvad skal med (og der har vi jo utrolig meget at byde på)? Hvornår går vi fra fasen med at indhente idéer til at begynde at få dem levet ud? Hvordan sikrer vi fremdrift og momentum, og hvornår er et produkt færdigt? Jeg taler af erfaring i form af 10 år som iværksætter og produktudvikler. Man kan altid gøre noget endnu bedre, og man må ind i mellem tage sig selv hårdt i armen og sige, nu er det færdigt i denne version, og så kan vi altid vende tilbage til version 2, hvis vi får tid og penge til det.

Her er mulighederne jo unikke ud fra den måde, man har bygget Naturlandet Lolland-Falster op. Der kan kobles flere ting på ruterne – og der kan skabes flere ruter. Det hele samles på en app, og selvom det er let og ligetil at tilgå, håber jeg, at der vil være en venlig og lidt bestemt styring et sted, så begejstringen ikke løber af med os alle. Det er overblikket og det lettilgængelige, der oftest skaber den store effekt.

Overblikket er nu skabt. Det ligger på hjemmesiden og på appen, men det findes også på kort, hvilket har glædet mig meget. Da jeg gik dele af Camønoen sidste sommer med 3 veninder, var det så dejligt, at man kunne have et rigtigt kort i sin baglomme og lægge mobilen langt væk.

Hvad er Naturland Lolland-Falster så egentlig for en størrelse? Jo, for mig er det noget, vi kan vise frem med stolthed. Jeg er jo tilhænger af, at man blærer sig lidt (uden at man mister jordforbindelsen), og jeg vil personligt blære mig med Naturlandet. Det, at man som lokalpolitiker, eller endnu vigtigere borger, har noget i sin egn, som man er stolt af, og som man kan stå inde for, det skaber et godt fundament – et fundament som bliver stærkere og stærkere, så vi kan bygge mere og mere op. Hvem ved, om det vi indvier i dag, der i første omgang er et formidlingsprojekt, ikke kan ende med at være det, som tiltrækker en turist, der på sigt bliver bosætter og måske endda flytter sin virksomhed til Lolland-Falster.

I dag indvier vi Informationspunkt nr. 2. Det første blev indviet for ca. to måneder siden i den gamle smedje ved Fuglsang. Det er fra info-punkterne man kan se sammenhængen mellem Naturparkerne Nakskov Fjord, Maribosøerne og Naturområde Guldborgsund, ligesom andre helt særlige naturområder som Saksfjed-Hyllekrog, Bøtø Naturreservat, Horreby Lyng og øerne i Smålandsfarvandet.

Det er her, man på toppen af de hele tre nationale cykelruter, vi har på Lolland-Falster, kan danne sig et overblik over mulighederne for både at cykle kystnært hele Lolland-Falster rundt og at komme ud til en lang række smukke landsbyer, naturskønne områder og en masse oplevelser overalt i hele Naturlandet Lolland-Falster via 19 nye lokale oplevelsesruter. Ruterne er skiltede og har deres egen folder, der fås på turistkontorerne og på overnatningssteder.

Grunden til, at vi står netop her, er Museum Lolland-Falsters altid store parathed for at indgå i et spændende projekt. Det skal I have stor tak for. Samarbejdet omkring udviklingen af dette Info-punkt, er i sig selv noget vi kan glæde os over. Frilandsmuseets butik har fået en tilbygning der sikrer at både Frilandsmuseet, Naturpark Maribosøerne og Naturlandet Lolland-Falster tager sig ud fra sin allerbedste side og vil gøre det i mange år fremover.

Det sker, fordi der er andre uden for lokalområdet, der kan se ideen, og her vil jeg gerne takke Nordea-fonden for den meget flotte støtte, I har givet til Lolland og Guldborgsund Kommune, så vi sammen har kunne udvikle og realisere Naturlandet Lolland-Falster. Samarbejdet med jer har været forbilledligt, og dialogen har været konstruktiv i alle projektets faser.

Interessen og velviljen fra Nordea-fonden gør os i stand til at etablere en lang række ting der understøtter at vores borgere og gæster i landsdelen kan få endnu flere og bedre natur- og friluftsoplevelser. Vi er så glade for samarbejdet, at vi meget gerne vil tilbyde at gøre det igen, hvis vi ud i fremtiden finder et andet godt projekt, vi kan udvikle sammen.

Før jeg giver ordet videre, skal der lyde en stor tak til de medarbejdere, der har drevet processen. Der har været flere grupper i gang på forskellige strategiske og operationelle niveauer. Det er ikke altid let at gøre alle tilfredse på samme tidspunkt, men jeres viljestyrke og gåpåmod gør, at vi står her i dag. Så stor tak til jer, hvad enten I er fra Guldborgsund eller Lolland Kommune, og hvad enten I repræsentere staben i Kultur og Fritid eller Teknik og Miljø. Jeg ved, I har lagt rigtig mange timer i projektet, men det er selvfølgelig også jeres job.

Tusind tak – fordi vi har fået Naturlandet Lolland-Falster, med alt hvad det har at byde på. Jeg glæder mig så meget til at udforske det hele.

Nu vil jeg give ordet videre til Lene Rydal fra Nordea-fonden.

Indvielse af aktivitetsoase i Østofte

Den 29. april 2019

Aktivitetsoase er et sjovt ord, og på en eller anden måde synes jeg slet ikke det umiddelbart passer til jer. Aktivitet passer rigtig fint, men oase får mig til at tænke på et sted hvor man ligger lidt tilbagelænet med en drink i hånden. Det tror jeg ikke der er mange her der har prøvet, men aktivitet – det er noget I er stærke i.

Nå – spøg til side. I har skabt en udendørs aktivitetsoase der skal invitere alle til at bevæge sig. Man kan lege eller være mere målrettet, og oasen kan være for lokalområdets borgere, eller det kan være for turister der kommer forbi i bil eller på cykel og har behov for at strække kroppen lidt ud og koble hovedet fra.

Ud over området der inviterer til leg, lægges der også op til workout, crossfit og boldspil – og det forlyder at man endda kan få adgang til en træningsunderstøttende fitness-app der er tilpasset til netop dette område. Jeg synes det er stressende bare at have mit Fitbit-armbånd på, men det giver også stød hvis jeg ikke går nok… Måske er jeg bare lidt sart.

Det vigtigste er at tingene fungerer for den enkelte, og at det ikke ender med at man får træningsstress – Den risiko løber jeg ikke ind i. At appen også kan vejlede i ernæring og sikre at man er motiveret, kan jeg godt se idéen i, men samtidig tror jeg personligt på at det er mødet med andre der har utrolig stor værdi, om man så træner eller beskæftiger sig med noget helt andet.

Jeg ved at det personlige møde mennesker imellem vægter højt i Østofte og Nørreballe, så ingen grund til at male fanden på væggen, men vi ser dog en udvikling i at væksten inden for idræt er i den individuelle træning med fokus på egne præstationer og mindre på fællesskabet i foreningerne. Her er det vigtigt at vi rummer det hele, og det gør I som et godt forbillede her.

I sidste uge var jeg i Fængslet i Horsens. Det var en stor oplevelse, både at høre historierne fra fængslet men især at høre om emnet som vi var kommet for, nemlig udvikling af landsbyer og landsbyklynger. I Lolland Kommune har vi en på Nordlolland, men jeg tænker da bestemt at vi godt kunne have et par mere.

I har garanteret allerede tjekket de muligheder ud, men helt kort går det ud på at man er flere mindre byer der går sammen og finder ud af hvordan man bedst muligt spiller hinanden gode. Alle skal ikke udbyde det samme, men understøtte hinanden i aktiviteter der kan skabe vækst og tiltrække andre. Der lægges op til at man siger farvel til nostalgi og goddag til landsbystrategier der er båret af borgerne, og som kan holde de næste mange år.

En af opgaverne man så kunne lægge ind over var nye samarbejder omkring mobilitet. Hvordan sikrer vi at der bliver kortere mellem landsbyerne, så alle biler der kører på en strækning reelt er en “afgang” der kan have flere personer med fra A til B.

Til det er der også flere apps under udvikling, og måske kan de blive lige så skræddersyede som træningsappen og samtidig sikre udvikling af landsbyerne, sikre menneskelige relationer og derved skabe liv på landet med baggrund i en lidt anden form og struktur end den vi traditionelt kender.

I fængslet i Horsens var der engang en indsat mand der hed Lorentzen. Han gravede en tunnel ud til friheden, og han satte en lille seddel med følgende ord ved indgangen, så fangevogterne mødte den som det første: “Hvor der er en vilje er der også en vej!”. Det kunne ligeså vel være skrevet af Østofte Gymnastik og Idrætsforening. Bliv ved med at finde de veje der er rigtige for jer. Bliv ved med at sikre at så mange som muligt får den træning de ønsker. Lolland Kommune vil fortsætte med at sætte fokus på fysisk aktivitet, og det bliver på tværs af flere udvalgsområder og tænkt igennem hele livet.

Men det bliver også et mål for os i Fritids- og Kulturudvalget at sikre fællesskaber imellem landsbyerne på Lolland. Der vil være en styrke i at tænke på tværs og ikke blive på tværs. På den måde vil der være mulighed for at vi kan udvikle hele Lolland.

Jeg er sikker på at netop I vil være med til at gå i front her.

Rigtig hjertelig tillykke med aktivitetsoasen. Jeg håber, at I og andre, der lægger vejen forbi, vil få rigtig meget glæde af den.

Netværksdage på Globen

Den 3. april 2019

Rigtig hjertelig velkommen til Lolland Kommune. Engang blev der fremstillet papir, eller rettere bølgepap, på denne fabrik. Jeg har selv set det. Dengang var jeg en lille pige der fik lov til at tage med min far på job. Nå, det er jo en helt anden historie…

De næste to dage står i Sundhedens tegn, og der er netop truffet beslutning i vores byråd om at vi i Lolland vil til at være på tværs. Vi har nedsat en gruppe bestående af formændene for Ældre & Sundhedsudvalget, Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Børn & Skoleudvalget og Kultur & Fritidsudvalget. Vi skal være på tværs – i fællesskab.

Vi skal koordinere indsatser, og den koordinering er havnet hos mig som formand for gruppen. Vi har valgt at have et starttema der hedder Fysisk Aktivitet. Vi kunne have valgt så mange, men nogle gange kan man i sin begejstring komme til at sprede sig, og så er der ikke rigtig noget af det der kommer til at rage op så det rigtig kan ses. Derfor har vi tvunget os til at vælge noget til, her og nu, og sætte andre ting lidt på pause.

Det at vi arbejder på tværs, er jo ikke det samme som at alt andet stopper. De enkelte udvalgt vil stadig arbejde med deres specifikke fokus på sundhed, vi vil bare sikre at det også bliver boostet – og når helt ud i sidste led, helt derud hvor borgerne kan mærke indsatsen.

Det med at vælge et tema, har I også gjort her ved konferencen: Vores unge – Vores fremtid.

Jeg er begejstret for valget af tema og de holdninger det følges op af i materialet. Vi skal tale de unge op. Jeg er enig – vi er vandt til at tale hele Lolland op. I ved måske at vi har en Lolland-Falster Lovestorm med netop det som formål, at tale op. Der skal lægges vægt på hvad der virker, og det skal være meningsfuldt. Vi skal give de unge muligheden for at tage magten tilbage. Jeg kan næsten ikke få armene ned! Men med magten følger ansvaret, og med ansvaret kommer indflydelsen. Det er en proces der skal læres for at succes kan opnås.

Jeg kan glæde mig over at vi netop har fået skabt Projekt Fællesskaberne i Lolland Kommune. Det startede med ønsket om et Ungehus, men det har udviklet sig ca. 4 år fra bunden og er blevet en realitet for ca. 1 måned siden. Projekt Fællesskaberne ligger nabo til der hvor I skal overnatte i aften.

I Fællesskaberne er tankerne, netop som det beskrives programmet, at lade ungdommen tage magten tilbage – danne relationer og skabe nyt, tage ansvar og støtte hinanden. Vi i Kommunen slipper dem dog ikke helt. Vi har I udvalget for FK en lille krog i dem, som når vi som forældre slipper vores børn, og står klar til at gribe hvis nogen mister fodfæstet for en kort stund. Vi tror på at sådanne fællesskaber også kan videreudvikles til foreningslivet i en version 2.0.

Vi ved at udfordringerne ikke kun er der hos de unge, og jeg glæder mig til at stifte mere bekendtskab med det arbejde som gøres i Sund By Netværket. De udfordringer der er, fx inden for ensomhed, kan løses hvis civilsamfundet tænker nyt og på tværs – og vi er allerede i gang med at teste det af.

Lolland er en utrolig rig kommune, vi har bare ikke så mange penge. Vi er rige på frivillighed og ildsjæle. Vi er rige på foreninger, og rigtig mange er aktive i disse. Derfor er jeg fuld af håb og tro på at det er den rigtige vej vi går.

Jeg glæder mig meget til at læse hvad der kommer ud af konferencen her i Holeby, og jeg glæder mig især til at opleve hvordan de gode idéer og intentioner bliver implementeret og forankret efterfølgende.

Når de gode idéer bliver den nye hverdag og det logiske daglige valg for vores borgere, er vi kommet rigtig langt mod målet om at gøre os alle sammen stærkere – sammen.

Nyd rammerne i en gammel papirfabrik der har fået gentænkt sit formål, nyd naturen når i cykler, og nyd Klosterbyen Maribo.

Vi ved godt at vi er utrolig privilegerede at vi får lov til at bo sådan et smukt sted, og vi er klar til at byde jer alle velkommen tilbage hvis I ikke allerede har besluttet hvor sommerferien skal holdes.

Husk at verdensmålene er i fokus – og det koster ikke meget Co2 at tage en uge eller to til Lolland. Vi har så meget at byde på, og vi deler det gerne.

Rigtig hjertelig velkommen.

Åbning af DM i brydning i Nakskov, dag nr. 2

Den 31. marts 2019

Godmorgen og rigtig hjertelig velkommen til endnu en dag i brydnings tegn.

Vi har i nattens løb sat uret 1 time frem – der er tændt for solen udenfor, og jeg håber at I er friske oven på en forhåbentlig god aften og tur i svømmehallen.

I dag står den på freestyle. Det at freestyle har jeg meget erfaring med, bare ikke inden for brydning. I 2015 valgte et medie at skabe en fortælling om Nakskov – en fortælling der ikke var sand. Over mange torsdage rullede serien, På røven i Nakskov, og ingen tvivl om at fortællingen var vigtig, det var bare ikke en fortælling om Nakskov, men om hele Danmark.

Dengang freestylede vi på Lolland-Falster. Vi gik uden om de normale regler og det som alle kunne forvente. Vi blev ikke sure, men vi følte os kørt over. Vi fulgte vores hjerter og valgte at råbe resten af Danmark op med positive historier. Vi valgte at tage ansvar – og sjovt nok, jo mere ansvar man tager, jo mere indflydelse får man.

Vores lokale modtræk til På røven i Nakskov blev Lolland Falster Lovestorm.

I denne weekend blev der afholdt Lovestorm-fest. Det er nemlig fortsat vigtigt for os lokalt at blive ved med at fortælle omverdenen og os selv at vi har så meget at byde på. Det behøver man ikke at være fra Lolland-Falster for at gøre.

Enhver egn i Danmark kan have stor gavn af at se på sit lokalområde med glæde og stolthed. Der er 27.000 følgere på den Facebook-side der startede det hele, og i aften når jeg vil gøre status over min weekend, vil jeg skrive et opslag der hylder jer der har deltaget i DM i Brydning.

Et opslag der hylder Nakskov for at afvikle dette stævne, og et opslag der hylder den stolthed I brydere viser når I går på måtten. I har alle troen på at I kan vinde. Og dem der ikke vinder i dag, vinder måske i morgen. Det vigtigste er at man træner og holder fokus mod sit mål. I har så utrolig meget at byde på, og det har Nakskov og Lolland-Falster også, så er sommerferien ikke planlagt for jer der i denne weekend har været gæster, kan I overveje at komme tilbage.

Er man til skøn natur med det liv der er omkring en fjord, så er det her. Er man til safari med vilde dyr, så er det her. Er man til trope-vandland, så er det her. Er man til lange hvide strande, så er det her. Er man til slotte og herregårde, så er det her. Er man til kunst, kultur, musik og teater, så er det her. Er man til sport på eliteniveau, så er det her… Sådan kunne jeg fortsætte.

Tak fordi I kom til Nakskov for at afvikle DM i Brydning. Vi vil altid være klar til at byde jer velkommen tilbage en anden gang.

Rigtig god kamp til alle.

Åbning af DM i brydning i Nakskov, dag nr. 1

Den 30. marts 2019

Rigtig hjertelig velkommen til en weekend i brydnings tegn. I dag og i morgen bliver festdage for jer der skal deltage og os der skal se på og bakke op. For mig er det en helt ny dag i en helt ny verden. Det er første gang jeg er til brydning. Mine forventninger er store, og det gætter jeg på at jeres også er.

Rammer man topformen i dag? Får vi nået det maximale potentiale? Føler gæsterne sig godt tilpas, og kommer det hele til at spille som det er planlagt?

Dette behøver ikke at være bekymringstanker, men når man skal præstere noget, er det almindeligt at man er lidt småspændt. Det er et godt tegn. Det vidner om at man har noget på spil. Det giver adrenalin i kroppen – man er klar til at kæmpe eller flygte. Jeg tænker ikke der er nogen der flygter i dag; jeg tænker at alle er klar til kamp.

Med 40 aktive brydere her i Nakskov Brydeklub hvoraf 83% sidste år var under 25 år, er I ikke alene gode til jeres sport, I er også gode til at engagere ungdommen. Det synes jeg er fantastisk. For det er alt andet lige bedre at vi bryder under kontrollerede forhold, end i gadebilledet.

Det at kunne mestre en sport som I kan, kræver lige dele god fysik og mentalt overskud. Man kan med andre ord sige at I også træner hele mennesker, og netop dét kan mange idrætsgrene. Den fysiske formåen hænger sammen med den mentale styrke og viljekraft.

Nakskov Brydeklub er ingen nyhed. Der er 100 års jubilæum i år, og det mere end noget andet viser at det ikke behøver at være svært at overleve. Det behøver ikke at være svært at forny sig, selvom man har gamle rødder.

Fornyelsen har igennem årene været skolesamarbejder med alternative idrætstimer til skolerne, og gennemførelsen af Vestlollands stærkeste SFO hvert år. I indgår i samarbejder på tværs for at støtte socialt udsatte børn og unge og sikre deres mulighed for at dyrke idræt. I er utrolig populære der hvor I kommer frem.

I dag og i morgen gælder det DM i brydning. Jeg er fuld af forventning og glæder mig til at se forskellen på de to discipliner, græsk-romersk brydning og fristil. Jeg glæder mig til at opleve både unge og voksne på gulvet.

120 brydere er tilmeldt fordelt på 13 brydeklubber. Kampene er i 7 kategorier med 4 i dag og 3 i morgen. Jeg når nok ikke at se det hele i dag, men jeg kommer igen i morgen.

Rigtig hjertelige velkommen til Lolland. Rigtig hjertelig velkommen til DM i brydning her i Nakskov. Tak til Nakskov Brydeklub og de 16 sponsorer for at stable denne fantastiske weekend på benene. Tak til de mange frivillige der altid er med til realisere vores aktiviteter – og tak til alle jer der er kommet til Lolland fra resten af landet.

Rigtig god fornøjelse til både deltagere og gæster.

Lolland-Falsters Brandvæsens Forårskoncert

Den 30. marts 2019

Jeg kan næsten ikke forestille mig noget bedre end at skulle byde velkommen til en forårskoncert. Tænk lige efter hvilke to ord det er der er sat sammen – forår og koncert. Forår hvor alt er spændt til bristepunktet. Klar til at springe ud. Fuld af forventning. Foran ligger en varm solrig sommer med gode oplevelser, lange aftener efter arbejdsdagene og lyse nætter. Jeg kan næsten ikke vente. Koncert – musik – følelser – tanker der løber tilbage i tiden. Musik kan noget helt specielt for de fleste. Man hører et stykke musik fra et bestemt tidspunkt i sit liv, og lige pludselig er man tilbage. Man husker, man genoplever, man bevæges.

Det er det vi har foran os her – en forårskoncert. Jeg tænker det er et overflødighedshorn af alt det bedste som vi har valgt at sætte på programmet – og her er musikken igen unik, for hvad er “alt det bedste”? Det er der ingen sandhed omkring; det der berører én, kan irritere en anden – og endnu vildere, det man har behov for at høre den ene dag, kan irritere selv samme person en anden dag.

Jeg er fra et hjem hvor musik fylder – på den gode måde. Der kan være dage der har været lidt vilde og pressede, og straks jeg hører de første toner af et bestemt værk, står tårerne i øjnene, og man kan næsten ikke høre det til ende. Andre dage skal der bare en god basrytme i gang for at man kan gå fra at være “sløj og næsten sengeliggende” til at kunne erobre verden – man springer simpelthen op, fuld af energi.

Jeg gætter på at vi kommer hele følelsesspektret igennem. Jeg glæder mig og håber at både orkestret og I gæster har gjort det samme. Og så lige til orkesteret – det man kan når man spiller sammen, er helt specielt. Det kunne mange virksomheder og ledelsesteorier lære meget af. I kan lytte til hinanden, følge hinanden, lede hinanden og støtte hinanden. I kan være underliggende, og I kan være solister. I kan spille hinanden gode. Alt det man drømmer om i virksomheder, institutioner, foreninger – kort sagt alle steder hvor mennesker er samlet.

Det er så unikt, men for jer er det helt naturligt. Det er vilkårene for at det vi nu skal høre kan blive godt. For mig er det et overset potentiale som man burde implementere mange andre steder. Tænk hvis man havde en verden hvor mennesker fungerede sammen som man gør i et orkester. Tænk hvis vi valgte at lytte til hinanden og lærte at klappe på 2 og 4 – så var der mange ting der ville svinge meget bedre.

Rigtig hjertelig velkommen til foråret – rigtig hjertelig velkommen til koncerten.

Tale ved Sandby Kulturweekend

Den 15. februar 2019

Goddag og tusind tak for jeres tålmodighed. Jeg er jo sådan ca. 1 år forsinket da jeg blev syg ved kulturweekenden sidste år. Det ville endda have været min første sådan rigtige tale, men det er det jo så ikke længere. Der sker meget på et år når man beskæftiger sig med kultur og fritid, men det ved I jo alt om her i Sandby og omegn.

Da jeg forberedte mig sidste år gravede jeg lidt i Sandby, for jeg har nemlig rødder her. Som barn når vi kørte blåtur – det var noget med at vi kørte uden mål og havde kaffe med. Vi skulle dog altid forbi Sandby, og den historie kommer kort her.

For mange år siden blev der født en dreng der kom til at hedde Niels Kristian. Han blev født i Snøde i det Nordlige Langeland. Han mødte en sød pige der hed Marthe. De flyttede til Lolland, Sandby, og Niels Kristian blev bager i Sandby.

Niels Kristian stod for møllen og bageriet, og Marthe stod for børnene. Det med at ønske at være bager lå nok til familien, og sønnen Jens Hjalmer Jensen, ønskede også at blive bager, men dem var der nok af i familien, så han kunne blive møller.

Det blev han så i Reersnæs mellem Blans og Bandholm. Han blev gift og fik fire børn. En datter, Eigith, og tre sønner. Eigith fik en datter – Lis – og hun er min mor.

Hvordan det helt forholdt sig i Sandby på den tid, ved jeg ikke, men da jeg med Udvalget for Fritid og Kultur var på rundtur her for en tre uger siden, kørte vi forbi bagen og Marie-Louise som jo er kendt på disse kanter, pegede det ud. Jeg tænker at I her garanteret kan den mere korrekte version af den historie, og den vil jeg meget gerne høre en dag ved lejlighed.

Men hvad er det der gør at noget slår rod, at noget vokser, at noget kan beskæres hårdt, og så på trods af det udvikle sig – og måske endda blive endnu stærkere end tidligere?

Jeg er overbevist om at det er viljen hos de mennesker der står bag. Viljen til at ville. Viljen til at gøre en forskel. Evnen til at se helheden og ønsket om ikke altid at sætte sig selv først.

Det kan I i Sandby, og det kan mange andre landsbyer på Lolland. Heldigvis.

Vi taler i øjeblikket meget om at Danmark ikke må knække over. I min verden er det lige så vigtigt at vi sikrer os at Lolland ikke knækker over. Ja, vi skal udvikle vores centerbyer, Maribo, Nakskov og Rødby. Ja, vi skal udvikle og understøtte de næststørste byer der stadig har skoler mv., men vi skal ikke glemme byernes opland. Vi skal ikke glemme den kultur og den virkelyst der er over hele Lolland, og det er netop her I er så værdifulde. I brokker jer ikke bare, I gør noget ved det. I tør at vise vejen.

Når det så er sagt, flyder vi jo ikke i mælk og honning i Lolland Kommune, og vi har derfor et ansvar for hele tiden at se på hvordan vi kan gøre tingene mest optimalt.

Jeg plejer at sige at vi er en rig kommune, vi har bare ikke så mange penge. Vores rigdom går især på menneskerne – ildsjælene, de frivillige, alle med en skabertrang. Dog er der stadig nogle ting som vi kun kan afregne med penge og ikke med alle de andre værdier.

Vi står derfor over for et arbejde i vores udvalg hvor vi skal se på hvordan vi kan få forskellige ting til at spille endnu bedre sammen. Hvordan vi kan få 1+1 til at blive 3, og i sådan en proces er det vigtigt at vi ser på de store linjer og samtidig husker at bevare den lokale glød.

Det bliver ikke en let øvelse, men den er nødvendig, og hvis vi alle hjælper hinanden med et positivt sind og en konstruktiv tilgang, er jeg sikker på at vi nok skal få noget godt ud af det. Løsninger der sikrer os lidt ro i hverdagen og mulighed for samlet set, i Lolland Kommune, også at se på de to områder der virkelig trænger til opmærksomhed, nemligbørn og skole samt ældre og sundhed.

På det sidste område bliver vi alle “kunder” hvis vi bliver boende i kommunen, og området er presset, men det har I vist et tema om i morgen, lørdag, hvis jeg har forstået det korrekt.

Når jeg trækker en status på Sandby, synes jeg det er imponerende hvad I kan diske op med. I er ca. 455 medlemmer og omfatter alt fra beboerforening, minihus, folkedansere, fotogruppe, pensionistforening, legestue, papirklip, gymnastik, og eget bibliotek eller byttecentral for bøger. Der er også en boldklub og sikkert en hel masse andet.

Da vi var her med udvalget, måtte vi haste igennem, og jeg fik jo nærmest lyst til at blive et par dage. Det må jeg så råde bod på i dag.

I organiserer jer via frivillige, og det er fantastisk. Stor TAK til alle jer der får det hele til at fungere.

Rigtig god fornøjelse med den kulturelle weekend og rigtig hjertelig velkommen til os alle sammen.

Velkomst ved Vinterkoncerten hos Musikskolen

Den 8. februar 2019

Godaften og rigtig hjertelig velkommen til Musikskolens Vinterkoncert her i teatersalen i Nakskov. Hvis I også var her sidste år, kan I måske huske hvordan det var at gå hjem med den følelse jeg vil prøve at beskrive nu:

Jeg svævede afsted, båret af energi der var så voldsom at det eneste jeg ønskede mig lige der var at vi kunne gøre det hele igen. Jeg havde bobler i hele kroppen over den underholdning jeg lige havde oplevet – og jeg ville ønske at hele verden havde haft mulighed for at være her i Nakskov sammen med mig og være vidne til den høje kvalitet og det samspil på tværs som vi var vidne til.

Og så tænkte jeg… Det var once in a life-time. Det sad bare lige i skabet, og jeg er taknemlig for at jeg måtte få lov til at være en del af det. Nu er der så gået et år, og nu har jeg fået lov til at stå her igen og sige velkommen. Men denne gang synger jeg ikke, så alle kan være ganske rolige 😊

Jeg står her med forventning, spænding og nysgerrighed. Og det er ikke for at lægge pres på nogen – Karina – men jeg glæder mig altså til det vi skal igennem. Jeg glæder mig vildt til endnu engang at se, høre og mærke hvad Lolland Musikskole kan. Jeg føler mig klar – og jeg føler mig fri.

Frihed er et helt simpelt og ligetil ord for os i Danmark, men frihed er ikke en selvfølge – ikke alle steder i verden. Frihed er et modigt ord at vælge som tema for koncerten, men et godt ord. For den dag vi ikke længere tør at udfordre friheden, lægge arm med friheden, hjælpe vores medmennesker med at sikre sig friheden – den dag har vi alle sammen mistet den.

Så frihed – here we come!

Jeg tror vi har et overflødighedshorn af musikalske oplevelser i vente. Jeg tror det bliver en kombination af latter og en tåre. Jeg tror det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, og jeg ville ønske at vi sendte LIVE – direkte fra Nakskov Teatersal, så alle kunne være en del af det.

Tusind tak til alle jer der har fået det vi nu skal opleve til at ske.

Tusind tak til alle dem der i dag er bag scenen og trækker i trådene.

Tusind tak til forældre og frivillige der er en stor del af Lolland Musikskole.

… og tusind tak til alle jer der går på scenen de næste par timer for at underholde og røre os andre.

Jeg ved at det ikke er dagen i dag der er den vigtigste. Det er alle de andre dage hvor man bygger op. Det er sammenholdet, nærværet og det I skaber i fællesskab.

Tusind tak fordi vi lever i et land hvor mange gennem tiden har sikret at vi der er her nu, lever et sted uden krig tæt på og med muligheden for at tænke frit.

Vi bliver ikke bundet på mund og hånd – og vi skal ikke acceptere at nogen indimellem forsøger at ensrette os her og der.

Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl.

Det er sande ord – skrevet af PH dengang vi ikke havde den frihed vi har i dag.

Man får jo næste lyst til at sige – tag og kys det hele fra mig. Men det bliver måske næste års tema…

Rigtig god fornøjelse til jer alle sammen – både bag scenen, på scenen og i salen.

Velkomst ved åbent hus i sektoren for Fritid, kultur og borgerservice

Den 8. februar 2019

Jeg ved ikke helt, hvornår noget er en tradition, men i år er det andet år, vi holder åbent hus i sektoren, og det er andet år jeg får lov at byde velkommen. Det er jeg glad for, og jeg gør det gerne igen til næste år.

Sidste år var jeg helt ny. Der var sommerfugle i maven, og jeg ville gerne være sikker på at jeg gjorde det hele korrekt. I år er jeg lidt mere modig, og det er især fordi temaet i dag er FRIHED.

Frihed og fællesskab er to hjørnesten i partiet Venstre, og jeg vil bare lige fremhæve at årets tema ved åbent hus altså ikke er noget jeg har fundet på som lokal Venstre-kvinde.

Modigheden i at turde drage mit parti ind i talen her og derved blive lidt ekstra politisk, bunder ikke kun i at ordet frihed bruges i dag og i Venstres kommunikation. Det bunder i at eg synes biblioteket er blevet lidt politisk i dagens anledning. Eller i hvert fald giver det mig associationer med den mur der er bygget her.

Mure er noget der er oppe i tiden. Mure eller hegn. Er det for at holde nogle inde eller nogle ude? Er det for at sikre nogle frihed og forhindre andre i at få mere af den? Er der tale om mennesker eller vildsvin – og hvad med ulve?

Sidste år havde jeg slet ikke turde tænke på at sige det her i en velkomsttale, men nu kan jeg slet ikke lade være, for der er noget der er vigtigt at få sagt – og især at få drøftet. Det er jo det mange af vores forfattere gør i litteraturen, og nu er vi jo på biblioteket.

Dem der kender mig ved at jeg placerer mig til venstre i Venstre, altså ind mod midten. Og for at skabe lidt balance, vil jeg tage videre afsæt i vores borgmester, Holger Schou Rasmussen, der jo som bekendt er socialdemokrat, bare sådan for at dele sol og vind lige uden at komme yderlige ind på den grønne omstilling i vores kommune.

Holger har i denne uge været i Japan med en skoleklasse fra Rødby Skole. Han har som kommunens udenrigsminister været flink til at poste til os andre herhjemme via sin Facebook-side. I forgårs var han til fest i kimono og skulle vælge et symbol. Holger valgte symbolet for lykke.

På sin Facebook-side spurgte Holger efterfølgende sine følgere hvad lykke betyder for dem, og især: “Hvorfor er vi danskere udnævnt til at være verdens lykkeligste folk?”. Nu er jeg jo ikke selv helt væk på de sociale medier, så jeg kunne ikke dy mig for at svare på Holgers væg.

Mit svar var:

“Man kan spørge sig selv hvor længe vi har været det lykkeligste folk. Går vi 100 år tilbage, er jeg ikke sikker på at det stod sådan til, men vi har i mange år levet i et land med konstant vækst og uden krige tæt på. Det giver frihed og skaber muligheder. Jeg tror det er vigtigt for os og vores børn at huske at det ikke er en selvfølge, men noget vi skal værne om. Det er lettere at være lykkelig når de store udfordringer er til at overse.”

… og derved når jeg frem til, at det er lettere at være lykkelig når man har frihed.

Frihed til at vælge hvem man vil være.

Frihed til at vælge om ens tanker er positive eller negative.

Frihed til at være med til at skabe et godt samfund for os alle.

Og så er vi tilbage ved politikken, for som med så mange andre ting kan der være rigtig mange meninger om hvad der skal til for at skabe og sikre frihed.

Er I selv i tvivl om hvad frihed betyder for jer, så søg i litteraturen. Alles holdning er repræsenteret og formidlet på forskellig vis, og som oftest lærer man mest af at læse dem man ikke er 100% enige med. Man kunne jo risikere at lære noget nyt, og et åbent sind giver for mig den ultimative frihed.

Tak til medarbejderne i sektoren for Fritid, Kultur og Borgerservice fordi I igen har stablet en skøn dag på benene. Tak til Lolland Musikskole fordi I ikke er bange for at skubbe på og sætte dagsorden.

Rigtig hjertelig velkommen til åbent hus – og tak fordi I har valgt at kigge forbi.

Lolland-Falsters turismekonference, 2019

Den 23. januar 2019

Når spørgsmålet lyder “Hvad kan kulturen gøre for turismen på Lolland-Falster?”, vil mit modspørgsmål være “Hvad kan den næsten ikke gøre?” – både for turisterne, men også for os selv, for man må jo godt være turist i eget lokalområde. Jeg er klar på opgaven. Vi vil gerne have flere til. Gerne i skuldersæsonen, og de skal gerne blive lidt længere, for #ViHarSåMegetAtBydePå!

Kulturen er jo os, vores fortid og vores nutid. Det er os til hverdag og fest. Det er herregårdsmiljøerne, landbrugsproduktionen, sukkerfabrikkerne, øriget hvor Nakskov Fjord fortæller om én af Nakskovs storhedstider. Det er kombinationen af erhvervshavn og de gamle stræder omkring Torvet, og det er historien om højvandssikring og diger. Sådan kan man tage byerne på Lolland-Falster hele vejen rundt.

Formidlingen er der allerede mange steder. MUS LF, Reventlowmuseet, Sukkermuseet. Polakkasernen og de mange andre små museer som vi har så mange af – men synligheden skal i fokus. Fortællingerne skal fokuseres alt efter hvem der er målgruppen.

Pakken med oplevelser der er tilpasset de forskellige målgrupper, synes jeg er interessant. Det er også det jeg søger når jeg er turist rundt omkring, og på Lolland-Falster har vi lige netop nu en unik mulighed for at binde det sammen i fx Naturlandet og i fælles indsatser under Visit Lolland-Falster.

I mange år har vi som turister rejst langt væk. Jo mere klimabeviste vi bliver – og jo større behov vi får for at rejse ind i os selv, reflektere over vores handlinger, ønsker og behov – jo større kan interessen blive for at tage afsæt i kulturhistorien.

Når turisterne i stigende grad efterspørger den lokale historie og kultur, er det især det autentiske vi søger. Det skal ikke være noget nymodens der er iscenesat. Det skal være noget historisk der er gentænkt og formidlet i respekt for fortiden. Det bliver næsten ikke mere autentisk end at fremstille mad i et historisk køkken med historiske råvarer og menu, prøve historiske dragter osv. Autentisk med afsæt i historien, men samtidig lige nu og her med os selv som omdrejningspunkt.

Når spørgsmålene jeg har fået, går i retning af “Er kultur noget der kan skabe vækst og udvikling på Lolland-Falster?”, så undrer det mig, for jeg vil jo mene at det allerede sker. Jeg er enig i at der altid kan ske mere, men jeg vil gerne fremhæve at vi allerede har et godt afsæt.

Når fx Lys Over Lolland gennemføres på Sakskøbing Sukkerfabrik og derved bringer nutidig kunst ind i en historisk erhvervsbygning, fortælles der mange former for historie samtidig. Det er unikt, og det skal vi fortsat understøtte og udvikle.

Jeg tror på at man skal huske potentialet i de mindre turistaktører; det er dem der er krydderierne for den samlede oplevelse. Man kan sagtens komme til Lolland-Falster for at opleve et af de store turiststeder, om det så er en park, et vandland eller en strand, men det er min overbevisning at det er når man går et spadestik dybere og kommer ud til de mere autentiske steder at man møder nerven af Lolland-Falster.

Og så kommer spørgsmålet om hvordan vi skal vægte og prioritere kultur i den fremtidige turismeudvikling på Lolland-Falster? Jeg synes jo vi skal vægte det som kunderne efterspørger. Det svære ved kunder er at de ind i mellem ikke ved hvad de vægter før de ser produktet.

Det er den brugerdrevne innovation, og med de tendenser vi ser rundt omkring os, ville jeg godt turde at vægte Kulturen højt, men kultur er jo også mange ting, så derved er står porten på forholdsvis vid gab.

Man kunne blive helt vild i sin konceptudvikling og sælge Lolland som en Kultur-ø og Falster som øen med den mest unikke natur og de smukkeste strande, der længe er set. Det ville jeg fremhæve som unikke overskrifter for de to geografier; det, der er vores stedbundne potentiale.

På Lolland-Falster er det vores muld og vores klima, men det er også vores kulturhistorie og vores befolkning der er unik. Den kan ikke flyttes eller kopieres.

Men kan helt nyt skabes? Ja selvfølgelig, se blot på Dodekalitten. Den er vild, voldsom og helt sin egen. Den er et tilløbsstykke, og den var der ikke da jeg var barn. Nyt skabes når vi vil. Nyt skabes og bliver en del af vores kultur.

Jeg har stor tillid til at den nye bestyrelse for Visit Lolland-Falster i tæt samarbejde med de to kommuner vil tage deres opgave meget alvorligt. Og som medlem af den bestyrelse glæder jeg mig utrolig meget til konferencen i dag hvor jeres ideer, tanker og input kommer op til overfladen og giver os inspiration og stor viden ud fra, hvordan I ser verden.

Vi har så meget at byde på – på Lolland-Falster og I fællesskab skal vi folde det ud, så det kan deles med resten af verden. Det er OK at være stolt af sin egn og blære sig lidt med det sted man kommer fra, så lad os sammen gøre det – uden at miste jordforbindelsen.

Tale ved byrådsmøde i Lolland Kommune: Godkendelse af bevaringsophævelse af Grandfeldts Gård, Maribo

Den 20. december 2018

Fra april til oktober 2017 sad jeg i en gruppe, der mødtes hver anden uge på biblioteket i Maribo.

Målet var at kortlægge mulighederne for at sikre Grandfeldts Gård. Den skulle renoveres, der skulle være nyt liv, vi skulle fortælle historier, vi skulle koble erhvervsmulighederne på, fx i relation til Pilgrimshuset og meget, meget mere.

Interessen for vores ideer var store, og vi gik grundigt til værks. Der var referater som var det et byggemøde, og vi fik alle sammen hjemmeopgaver som vi evaluerede og afrapporterede på ved næste møde.

Vi havde stor tiltro til at det nok skulle lykkes for os. Der var kun ét problem.Vi ejede ikke den bygning vi havde drømme for. Og det var umuligt for os at rejse kapital til at erhverve bygningsmasse. Der kan rejses penge til at realisere det unikke, men ikke til køb.

Nye modeller blev tænkt og præsenteret for ejer. Nye potentielle lokale ejere med tålmodig kapital blev kontaktet. Alle kunne se potentialet, men ingen ønskede at være ejer.

Så var der jo reelt kun én mulighed tilbage; det var nemlig at foreslå at Lolland Kommune købte ejendommen, men den mulighed så vi på intet tidspunkt kom værende realistisk. Kommunen har nok at bruge penge på inden for den primære business det er at drive kommune, og vi ér jo også i gang med en større renovering på Storetorv.

Min konklusion bliver derfor, at alle sten på Grandfeldts Gård på Lilletorv er vendt, og denne gang var løsningen ikke lige at finde. Er det så trist? Ja, det er det da. Men det er jo også en naturlig udvikling der kan være i et lokalområde. Nogle gange må noget gammelt fjernes for at noget nyt kan opstå, og lige i øjeblikket er der mere interesse for boliger end der er for at bevare købmandsgården.

Men hvad så med taksen? For at være helt ærlig, så kendte jeg altså ikke historien om taksen før at den blev truet. Men nu hvor vi kender historien, kunne man måske overveje at tage en aflægger af den eller frøopformere som det måske hedder, og hvem ved, om vi kunne begynde at sælge små nye taks? Det er ikke noget jeg siger for at være sjov, det er noget jeg helt oprigtigt synes kunne være en god ide.

Tænk, hvordan at vi kunne sætte en lille aflægger et sted hvor den kunne vokse op, og så kunne vi dér formidle historien om den sidste gamle købmandsgård i Maribo.

Jeg har allerede talt lidt med Salle om det, og ideen var også fostret hos ham selv, så vi var egentlig enige om, at vi da godt kunne finde ud af at tage en aflægger hvis det kunne lade sig gøre.

Når vi nu er herved, vil jeg sige tusind tak for samarbejdet til de ildsjæle der var friske på at mødes i biblioteket så mange gange. Vi gjorde alt hvad vi kunne, men der er bare nogle sager, man ikke når i mål med. Desværre.

På baggrund af det, stemmer jeg for det forslag, der lige er blevet præsenteret.

Velkomsttale ved Landsbypuljen 2019

Den 12. december 2018

Rigtig hjertelig velkommen til en spændende aften med fokus på udvikling af Landsbyerne.

Det er ikke hver dag i Lolland Kommune at vi får ekstra penge til at skabe vækst og udvikling – og dog, for der bliver investeret mange steder, men det er de store, tunge steder hvor især infrastrukturen bliver sikret for fremtidig vækst.

Men vi er jo nogle der gerne vil skabe liv på landet, og sikre at alle ildsjælene, borgerne med de gode idéer, foreningsfolkene, ja, os alle, også får mulighed for at skabe udvikling ud fra det som optager os der bor i de små lokalsamfund. Det får vi mulighed for nu.

I dag er vi samlet for at lægge fra land med Landsbypuljen i Lolland Kommune. Kursen blev sat af det tidligere byråd der i budgetforliget i 2018 besluttede at genindføre Landsbypuljen med 1 million kr. fra 2019. I 2018 øvede vi os lidt med en opstart på 300.000 kr. og interessen var stor. For at sikre gode ansøgninger og gode projekter der kommer bredt ud på Lolland, skal der i dag skabes dialog. Erfaringer skal deles ligesom de gode idéer.

Puljen tænkes ikke som en besværlig pulje, men som en stærk pulje hvor vi tager kommentarerne og kriterierne og drøfter dem i fællesskab. I dag skal vi sætte fokus på behovene for udvikling i landsbyerne og holde det op imod de strategiske indsatser som allerede er besluttet.I dag skal vi lade os inspirere af andre og derfra finde vores egen vej.…og jeg kan jo godt selv høre at det lyder som total fri leg. Det er det ikke. Der har fra start været et formål, en målgruppe og nogle retninger – men de er gode.

Vi skal sammen sikre:

Udvikling af lokalsamfund
Fællesskab og samarbejde på tværs af lokalsamfund
Flere aktive borgere i mindre lokalsamfund

Og målgruppen er almennyttige foreninger, folkeoplysende foreninger, beboerforeninger, borgerlaug, selvorganiserede grupper og andre grupper af frivillige. Ja, alle jer der er her i dag.Og kriterierne for at kunne søge har I sikkert allerede læst på, men kort:

Der skal udvikles og forskønnes – styrket fællesskab og samarbejde skal sikres
Initiativerne skal være offentligt tilgængelige og benyttes til offentlige formål

Landsbypuljen er fra tidligere kendt af mange af jer, og det I hører her, er jo ikke nye rammer. Det nye er det indhold som I, i fællesskab finder på at udvikle. Her er der ingen der siger at det er en masse små initiativer der skal spredes bredt ud. Det er bestemt også en mulighed at fokusere på fx 2 større projekter der virkelig kan slå igennem i et par landsbyer. Dem der tør at tænke stort og satser på samarbejder, dem hverken se skævt til eller give fortrin. Jeg glæder mig rigtig meget til at sektoren for Fritid og Kultur modtager ansøgningerne, og det er jeg sikker på at resten af Fritids- og Kulturudvalget også gør. Rigtig hjertelig velkommen, rigtig god aften og rigtig god arbejdslyst med ansøgningerne, og husk: Lolland har så meget at byde på.

Tale ved juletræstænding i Østofte

25. november 2018

”Vi glæder os i denne tid” …

Sådan starter Peters Jul – og tid er netop det jeg vil tage udgangspunkt i når vi står samlet her i dag.

Tak fordi jeg må deltage i jeres festligholdelse og højtidelige velkomst til julen.

Hans Præst spurgte mig i god tid, og derfor havde jeg tid til at prioritere dagen i dag.

Tid er ellers en mangelvare i disse tider, eller er det bare fordi vi vælger at bruge vores tid sløset?

Det vigtigste vi kan give hinanden, er vores tid – vi har nemlig kun én.
Det er lige nu og her det sker, og i morgen kan vi ikke spole tilbage; ikke engang hvis vi har optaget det på vores smartphone for at gemme tiden.

Vi kan gemme oplevelsen og se tilbage, men det behøver man ikke en smartphone til. Vi kan tage billeder med øjnene og gemme oplevelsen i vores hjerter.

Julen er hjerternes fest, siger man også, og her er det vigtigt ikke kun at fokusere på julehjerterne, men også menneskehjerterne i hverdagen – og gerne hele året.

Hjerter der er fyldt med næstekærlighed og omsorg for hinanden. Det er ikke alle, der prioriterer deres tid til at se hinanden i en travl hverdag hvor der både er voldsom trængsel og alarm.

Det kan man egentlig undre sig over. For det koster jo ikke så meget at give sin tid til et andet menneske – eller gør det? Vi vil jo så nødig gå glip af alt det andet der sker i den vilde verden vi lever i. Men det vigtige kan koges helt ned til det at være nærværende når man mødes. Det kan være på gaden i en øjenkontakt og et smil. Det kan være nok, at man mødes i øjeblikket; ægte, sigende og varmt.

Det smil, man sender afsted til et andet menneske, kan sendes videre ud, og det kan genbruges igen og igen. Genbrug og bæredygtighed er vigtige ord i vores hverdag – og hvad er mere bæredygtigt og lettere at genbruge end et smil?

”Smil, det smitter”, stod der på hjerterne i Irma da jeg var barn. Der stod også ”giv dig tid”.Selvom vi ikke har nogen Irma på Sydhavsøerne, har vi så meget andet at byde på, og man kan sagtens bruge et gammelt, men universelt slogan i nutidens hverdag.

Smilet kan bruges igen og igen; man kan nærmest starte en hel smilende lavine, og det koster ikke andet end at man er bevidst om at sætte det i gang og sende det afsted.

I har tradition for at tælle ned når juletræet skal tændes, men før vi kommer til dét, vil jeg ønske jer alle sammen her i Østofte/Nørreballe en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Jeg vil ønske jer tid – til at nyde julen og den hverdag som 2019 byder os. Tid til at se hinanden og tid til at være der for hinanden.

Det er en stor styrke I har her i lokalområdet. I står sammen og i skaber udvikling med fællesskabet som fundament fordi I prioriterer at bruge jeres tid på det. Stor ros for dét.

Og så er det tid til at tælle ned. 10-9-8-7-6–5-4-3-2-1-NU!

Velkomsttale ved Kulturkonference 2018 i Lolland Kommune

Den 3. november 2018

Kære alle,

Rigtig hjertelig velkommen til Kulturkonference 2018. Jeg har glædet mig rigtig meget, og det håber jeg også I har.

Man kunne jo spørge sig selv: Hvad kan vi bruge kunst og kultur til, dels som mennesker og som samfund?

Her kan der findes rigtig mange svar, og de vil nok være lige så forskellige som vi er som personer.

Vi ser tingene forskelligt, og vi tillægger tingene forskellig værdi, men netop derfor er det super godt med en dag som i dag hvor vi kan tale sammen, lytte til hinanden, inspirere hinanden og finde nye relationer. Kulturen kan starte debatter, skabe ro, sikre fordybelse, få os til at huske og tænke tilbage eller tænde lyset og give inspirationen for fremtiden.

I dag vil vi gøre dét, men vi vil også bruge kulturkonferencen til at hylde jer aktører, professionelle som frivillige. I stiller op gang på gang og lægger et stort engagement og arbejde i at værne om vores kulturelle værdier, men I sikrer også at de udvikler sig.

Både som borger og som formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune, er jeg stolt af at være en del af lokalsamfundet. Vi kan noget helt unikt her på Lolland, det er ikke ’breaking news’.

Det er nærmest en serie i flere sæsoner og med rigtig mange afsnit der kan fortælles, og det er jer der spiller alle hovedrollerne.

Vi har et helt særligt lokalt engagement, hvilket jeres fremmøde her i dag også indikerer. Vi har noget at værne om og noget at give videre, og – bedst af alt – vi er stolte af det. Lad os fortsætte med at være det. Der er nemlig rigtig meget at prale med, og det kan man godt gøre uden at miste sin jordforbindelse. Her på Lolland er der nemlig masser af substans bag.

Og hvordan står det så til med kulturen lige nu og her?

Jo, vi har jo et samfund hvor vi er mere fokuserede på os selv end på hinanden. Vi er lidt ’os og dem’-agtige, og ind i mellem kan jeg da tage mig selv i at tænke hvor er næstekærligheden henne i den sammenhæng? Er det blevet sværere at være ung? Bliver man hurtigere ensom som ung eller som ældre? Fravælger vi fællesskaber og er vi mindre loyale, samtidig med at vi hele tiden forsøger at finde vores egen identitet?

Vi har frit valg på alle hylder, eller er det noget, vi bilder os ind at vi har? Det giver måske frihed, men også i mange tilfælde stress over det ansvar vi pålægger os selv i jagten på at genopfinde og realisere os selv. Hvad er det vi jagter?

Er det ikke det unikke ved os hver især der er det fantastiske? Er det ikke vores forskellighed der er vores styrke? Er det ikke vores indstilling til livet og til hinanden der skal sikre at vi er hele mennesker?

Jeg tror på, at det er en styrke for den enkelte og for vores samfund at man er original, at man er sig selv, og at vi hylder hinandens forskellighed i stedet for det modsatte.

Jeg ved godt at vi har et samfund hvor alt skal måles og vejes for at have værdi, men det er jeg ikke enig i er vejen frem.Jeg vil dog heller ikke over i den anden grøft hvor alt er fri leg, men jeg tror på at sund fornuft og ærlig omtanke, kombineret med ansvar og tillid til den enkelte, er vejen frem.

Vi ved, at kunst og kulturaktiviteter gør os mennesker godt. Vi ved at mange slapper af og kan få reduceret angst og stress når de beskæftiger sig med sport, billedkunst, teater eller musik. Vi har bare endnu ikke været gode nok til at få det integreret alle de steder hvor det kan puttes naturligt ind, men jeg er overbevist om at det kommer, og det går stærkt.

I dag håber vi at der kommer svar på bordet.Vi skal selv være med til at give dem, men heldigvis har vi gode folk til at inspirere os og sikre at vi får gode processer i gang.

Lige om lidt vil Thure Lindhart få ordet, og jeg er spændt på hans bud på hvilken rolle kunsten og dannelsen har i samfundet.

Men mens jeg endnu har ordet, vil jeg lige slutte med at takke teamet i sektor for Fritid og Kultur og Borgerservice. I dag kommer I hverken i kategorien ’frivillige’ eller ’borgere’. I dag er I medarbejdere. Det er, ligesom de andre, en meget vigtig kategori, og derfor skal I have stor tak for den måde I løser jeres opgave på.

I smitter positivt af i hverdagen. I kommer i berøring med så mange borgere i Lolland Kommune, og I er altid løsningsorienterede og hjælpsomme. Tak for jeres altid store engagement, og tak for dagens flotte program.

Og hvis nogen skulle finde på at tage et billeder og poste på SoMe, kunne I jo overveje at bruge hashtaggene #LollandFalsterLovestorm og #LollandLeverLivet.

Men husk at det rigtige liv, det lever vi ikke via de sociale medier. Det lever vi sammen i stærke fællesskaber og med masser af næstekærlighed og virkelyst – og nu skal vi så for alvor i gang.

Vi har bl.a. stillet følgende spørgsmål til Thure:

Hvorfor er det vigtigt at vi får flere med i kulturlivet set i forhold til kulturel dannelse?
Hvorfor er kultur og kulturel dannelse vigtig for alle uanset baggrund?

Rigtig hjertelig velkommen endnu engang – og tag rigtig godt imod skuespiller Thure Lindhardt.

Velkomsttale ved Sydlollands Lokalhistoriske Arkivs årsmøde

Den 29. oktober 2018

Tusind tak for invitationen til at byde velkommen her ved Sydlollands Lokalhistoriske Arkivs årsmøde. Jeg har glædet mig meget til at deltage, dels for at hilse på jer, men også til at høre foredraget omkring Kjærstrup Gods.

Igennem det seneste år har jeg haft mange nye oplevelser. Som formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune har jeg været heldig at se en masse nye sider af Lolland.

Som en person der er født og opvokset i Bandholm på Nordlolland, troede jeg at jeg kendte min egn godt, men jeg må konstatere, at der er mange overraskelser.

Fine perler der kommer frem efterhånden som jeg kommer rundt. Naturområder jeg ikke har kendt til, foreninger og klubber, og en generel mangfoldighed som jeg tror man skal lede længe efter andre steder.

Vi har det hele på Lolland, og vi kender det vi selv har med at gøre; det vi selv brænder for og arbejder med. Jeg tror dog vi kan blive endnu bedre til at dele vores begejstring og interesser med hinanden. Det ligger ikke til vores natur, til vores væsen, at blære os. At stille os frem og sige ”det her kan vi” og ”det her er vi stolte af”. Jeg tror, det er noget vi skal øve os på og dermed blive bedre til.

Lolland Kommune er nemlig en utrolig rig kommune. Vi har bare ikke så mange penge. Vi er rige på virkelyst og ildsjæle, vi er rige på foreninger og vi er rige på vores smukke natur. Vi har erhvervsudvikling med turisme, landbrug og fremstillingserhverv, og vi har haft det langt tilbage i tiden.

Historien er I med til at sikre for os og vore efterkommere. I gør den tilgængelig, og med de sociale medier og vores alles online-hverdag kan vi nu alle sammen søge tilbage og genfinde fortællingerne fra vores lokalområde og de personer der har været her før os.

Det er utrolig spændende at gå på opdagelse i, og det er omfattende hvad der kommer frem, men det behøver jeg jo slet ikke at fortæller jer. Den rigdom, vi har i Lolland Kommune med de utrolig mange frivillige personer, er I her på arkivet en stor del af. I mødes uge efter uge og sætter i system. I er ambassadører og tager imod turister der skal hjælpes eller vises rundt. I står for udstillinger, og I sikrer at vores lokale historie bliver fortalt lige der hvor den er skabt.

Arkiverne er med til at brande Lolland og er med til at danne stærke netværk og fællesskaber mellem kommunens borgere på tværs af generationer, kulturer og religioner.

Vi har som individer alle behov for at høre til et fællesskab, og fællesskaber har aldrig været vigtigere end i dag hvor ensomheden har slået en klo i mange af os – unge som ældre. Vores unge har brug for at kende deres rødder; at have noget at søge tilbage til, et livsfundament, for at finde egne ben at stå på, på deres vej gennem livet. Mange ældre sidder alene tilbage når børnene er flyttet hjemmefra. En dag går ægtefællen bort, og her er fællesskaber livlinen. Et sted hvor man møder ligesindede med fælles interesser der giver livsmod og hjertevarme. Det er vi taknemmelige for at I er med til at bidrage til via jeres fantastiske engagement og flid.

Som lokalpolitiker bliver man ydmyg, glad og overvældet over al det, som borgerne gør i deres lokalområder og inden for de fagområder der interesserer dem. Jeg tror at det netop er dét der sikrer vores lokalområders overlevelse. Når man selv går foran, er det lettere for andre at gå efter. Når der er noget man ønsker at skabe eller bevare, går man i gang fordi man slet ikke kan lade være. Den virkelyst og drivkraft er der rigtig mange på Lolland der har, og derfor er der håb for den videre udvikling af vores lokalområder.

I sammenhæng med arbejdet omkring den faste forbindelse, er det blevet besluttet at Rødbyhavn og Rødby skal igennem et byfornyelsesprojekt. Det kommer I, med placeringen i Digecentret, til at ligge lige midt i. Ikke nok med at det bliver en forskønnelse, det bliver også en formidling og bevaring af byens kulturhistoriske værdier.

I står overfor at skulle flytte Arkivet fra Sønderskole til Digecentret. Jeg ved det har givet lidt bekymringer, men jeg tror på at det bliver en vellykket flytning med gode forhold for medarbejderne, og vi håber at de gode samarbejder med skolen omkring undervisning vil fortsætte.

Det at flytte er aldrig ”bare lige” og vi i kommunen ved at I har gjort et kæmpe arbejde – også i den forbindelse.

Stor tak til arkivleder Anne Margrethe Kondrup Rasmussen der sammen med næsten 20 frivillige skaber indholdet i arkivet.

Ud over flytningen har I haft overskud til at udgive jeres årsskrift som præsenteres her i dag. Foran os ligger et stort anlægsarbejde som kommer til at betyde en masse for Lolland Kommune og resten af Østdanmark, ja, for hele Femern Belt Regionen. Den faste forbindelse over Femern kommer I til at være midt i. Der bliver utrolig meget, der skal dokumenters og arkiveres.

Denne dokumentation bliver guld værd for fremtiden og understreger nok engang hvor vigtigt arkivet er som bindeled mellem fortid, nutid og fremtid.

Måske blev dette en vel – lang velkomst. Så lad os endelige komme i gang med det vi alle sammen har glædet os til.

Rigtig hjertelig velkommen, og endnu engang tak for alt det I gør.

Hyldesttale i Maribo Kajakklub

Den 5. september 2018

Tusind tak for invitationen til at være med til at fejre jer her i aften.
Det er jo ikke første gang at I inviterer – det gør I egentlig tit, og det kan I fordi der ofte er noget at fejre i Maribo Kajakklub.

Det er dog første gang jeg har haft mulighed for at deltage. Det har ikke været ond vilje, men min kalender er eksploderet med samme kraft som den I lægger for dagen når man ser jer på vandet.

Men nu er vi her, og der skal derfor lyde et kæmpe stort tillykke til jer alle. Jeg tænker at Finn Larsen tager sig af oplistningen. I mestrer det meste og henter medaljer hjem i alle metaller.

I min verden er Lolland Kommune en rig kommune der bare ikke har så mange penge. Den rigdom er I i høj grad med til at sikre. Med jeres indsats inden for kajaksporten fremgår det tydeligt at også her har Lolland Kommune rigtig meget at byde på.

I er ambassadører når I rejser ud i landet, ja, ud i hele verden. I er rollemodeller for andre børn, unge og voksne. I beviser at man kan nå sine mål når man gør en ihærdig indsats – og her er ’ihærdig’ nok en underdrivelse.

Når man dyrker sin sport på så højt et plan som jer, tilsidesætter man andre ting. Det vil nogen nok kunne se om noget negativt, men det kan også vendes: I tilsidesætter ikke, I vælger til. I vælger jeres talent til. I vælger at gøre det som I elsker allermest, og det beundrer jeg jer for.

Tak for jeres store indsats; tak til jeres forældre og familie der bakker op; tak til klubben der sørger for rammerne og indpiskningen. Det at have en god coach gør meget, og det har Maribo Kajakklub.

Rigtig hjertelig tillykke til jer – og til alle os andre.

Tale ved åbning af Fjorddage i Nakskov

Den 1. september 2018

20 år er jo ingen alder. Der har man mod på livet og begynder at lægge planer for fremtiden – tror man kan alt, og det kan man næsten også. 20 år er ingen alder når man er et menneske med mod på livet, men 20 år er godt gået, når man er et tilbagevendende event.

Og dét er Nakskov Fjorddage.

Tusind tak for invitationen til at være her i dag, og holde åbningstalen for Nakskov Fjorddage gennem 20 år som jo er temaet i år.

Nu må jeg jo med skam melde at jeg ikke har deltaget i alle 20 år, så I står ikke over for en tale der ser 20 år tilbage. I står over for en der ser frem. Måske ikke 20 år ud i fremtiden, men lidt kan vi jo godt stævne ud – på fjorden.

I sommer sejlede jeg med Postbåden og fik skippers fantastiske fortællinger der knytter sig til Ø-hop-turen. Igen tvivl om at Nakskov Fjord har haft stor betydning i lang tid.

Fjorden er stadig en vigtig færdselsåre, selvom vi har megen trafik af andre veje.

Når de store vingeskibe stævner ud, er det et signal om, at Nakskov havn og Nakskov fjord på ingen måde er sejlet agter ud, tværtimod. Nakskov skyder en god fart frem og trækker en pæn hækbølge efter sig, både inden for det traditionelle erhverv og turismeerhvervet, men også inden for områderne kultur og natur.

Og det hele bindes der sløjfe på de næste to dage. Nakskov Fjord er et af de unikke naturområder vi har på Lolland, og når man kigger forbi Nakskov Fjords hjemmeside, er det ikke svært at blive hængende.

Om man så fatter interesse for padder og krybdyr, dagsommerfugle eller fugle i al almindelighed, så beskrives det så man begejstres. Aktiviteterne er dog det der, set med mine briller, er det vildeste. Fordi I evner at samle al energien fra de enkelte områder i begivenheden Fjorddage.

Med de mange aktiviteter med den store bredde kan I levere alt hvad hjertet begærer af naturoplevelser.

I binder tingene sammen både på land og vand. På tværs af aldersgrupper og interesser. En natur-triatlon for hele familien. Pålidelighedssejllads eller modelflyveopvisning. Venskabssamspil og et hav af udstillinger og boder. I har et program der gør den mest veltrænede atlet forpustet. Fjorddagene er højt tempo i bredden.

Det er ”blær” og ”begejstring” når det er allerbedst, og det vidner om samarbejde hvor man både står skulder ved skulder og på skuldrene af hinanden. Og det er jo det som mange foreninger og grupper kan på Lolland. De kan samarbejde og løfte i flok. Så med udgangspunkt i Hestehovedet, Langø Havn og Albuen Havn sættes der nu i gang så naturen i og omkring fjorden kan indtages.

Nakskov Fjorddage har en styregruppe samt nogle sponsorer og samarbejdspartnere der ikke lægger sig om på siden når vinden blæser. Tak for jeres store indsats for at skabe og udvikle fjorddagene igennem de sidste 20 år. Bliv endelig ved. Det arbejde I står i spidsen for, er med til at sikre at vores fritids- og kulturområde er mangfoldigt og af høj kvalitet.

Konkret står der bl.a. i politikken for området at: ”I 2025 er Lolland Kommune en kommune, hvor kultur- og fritidslivet spiller en fremtrædende rolle både i borgernes hverdag og i kommunens fremtoning.” Jeg tør næsten at sige, at det mål har I allerede været med til at indfri her i 2018 med det I gør omkring Nakskov Fjorddage. Og jeg ved at der for alle deltagere går megen forberedelse forud samt et tempofyldt hverdagsliv med de aktiviteter og interesser som I hver især repræsenterer.

Om det så er sejler eller spejder, danser eller detektor-operatør; om I kommer for at kysse en fisk eller holde en krappe, så gør Nakskov Fjorddage os synlige overfor hinanden. Alle deltagere kan vise og fortælle om de oplevelser som de netop brænder for. Det er endnu engang vores forskellighed der bliver Lollands styrke. Vi er en utrolig rig kommune, vi har bare ikke ret mange penge.

I forbindelse med tilblivelsen af programmet har elever fra SFO Troldhøjen i Nakskov budt ind med mange skønne tegninger der viser hvad den enkelte elev forbinder med Nakskov Fjord. Der er udvalgt to tegninger, der kan ses på programmets forside, men alle tegningerne kan ses på Biblioteket her i Nakskov.

Så læg vejen forbi, se de skønne tegninger og lån evt. en bog. De lyse nætter er ovre, og vi skal til at krybe lidt tættere sammen, men først skal vi nyde Nakskov Fjorddage og alle de skønne oplevelser der er på programmet.
Rigtig god fornøjelse og tusind tak til alle for jeres virkelyst.

Åbningstale ved Børnenes Dag 2018

Den 11. august 2018

Tusind tak til Dagli’Brugsen og Dannemare og Omegns Landsbylaug, fordi jeg må komme og holde åbningstalen her til 10 års jubilæet for afholdelsen af Børnenes dag

Der var engang en park, hvor der ikke skete så meget som der kunne.

Måske havde den rigtige mand ikke set grundigt nok på parken. Eller måske havde han haft så travlt med andre ting, at han slet ikke havde tænkt over, hvor stort et potentiale der kunne være lokalt.

Nu var det dog sådan at den samme mand, Hans, var så heldig, at han var blevet formand for et landsbylaug, og det skete for 10 år siden.

Det at Hans blev formand for lauget, bevirkede at der nu skulle findes på. Der skulle ske noget. Den lille by Dannemare ville være mere end en lille by på Lolland, og parken ville være mere end en almindelig park.

Hans havde en stor kærlighed til børn. Dem havde han nemlig arbejdet med professionelt i et tidligere kapitel af sin historie, og derfor stod ideen pludselig lysende klar.

Der skulle laves kultur for alle børn i parken, men nu var gode råd dyre, for det koster alt sammen, og ingen havde endnu fundet skatkisten, bevogtet af hunden med øjne så store som møllehjul. Heldigvis ligger Dannemare i Lolland Kommune, og der har man en børnekulturpulje. Den skyndte Hans sig at søge. Det har han siden gjort år efter år og samtidigt sikret gode oplevelser for børn og barnlige sjæle.

Hans red måske nok forrest da man ville indtage parken med børnekultur, men uden mange andre seje riddere var det ikke lykkedes at skabe den succes vi nu står overfor.

Her 10 år efter at Børnenes dag så lyset første gang, står vi med en masse oplevelser der rummer hele paletten. Der er forestillinger, der er skruet op for musikken, og man kan næsten prøve alt hvad et børnehjerte begærer.

De ca. 20 frivillige riddere, der står for at løfte arrangementet, omfatter også massiv støtte af lokale virksomheder der har givet 30.000 kr. i støtte plus at GSV Materialeudlejning i Rødby leverer hjælp med materialer, scener og en masse andet.Radio Sydhavsøerne er også en kæmpe støtte da de dækker dagen og sørger for at ”Bro” kommer og synger.

Så her i dag, er vi vidne til endnu et af hverdagens små eventyr i Lolland Kommune. Et eventyr hvor en tanke ikke bliver til 10 høns, men til 10 ideer der realiseres når der løftes i flok.

Som formand for Fritids- og Kulturudvalget bliver jeg glad helt ind i hjertet over det jeg ser og mærker. Tak til sponsorer. Tak til Dagli’Brugsen Dannemare. Tak til Landsbylauget for Dannemare og Omegn og af hjertet tak til alle jer frivillige der giver det mest dyrebare i har.

Nemlig jeres tid. Vi har kun en tid, og den skal vi passe på og fylde med alt det vi elsker. Og hvem elsker ikke at se børns øjne stråle.

Rigtig god fornøjelse til jer alle med børnenes og de barnlige sjæles dag.

Tale ved DM i Faldskærm 2018

Den 4. juli 2018

Kære alle,

Tusind tak fordi jeg må komme og holde åbningstalen her i dag, som formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune. For mig er det nærliggende at starte med et spørgsmål der stammer fra en lille ø hvor jeg er kommet i min barndom!

Fløj Ellehammer den 12. september 1906 på øen Lindholm i Smålandsfarvandet eller svævede hans ”opfindelse af en flymaskine” over jorden med ham siddende i?

Der findes mange holdninger og betragtninger og formentlig også mange sandheder i den sag, men ét er sikkert: Mennesket har altid haft lyst til at kunne flyve. Se verden fra oven. Hæve sig op og svæve som fuglen.

Meget er sket udviklingsmæssigt siden 1906- I dag kan vi flyve, næsten helt af os selv – og hvem ved hvornår vi kommer der til hvor jeg kan ankomme i en drone og ikke i bil? Jeg håber så at Hans her på flyvepladsen er klar til også at kunne håndtere dét.

Om man springer ud fra klipper eller flyvemaskiner, er det mit gæt at driften er den samme. Opdriften i at føle sig fri; suset og gyset i maven; lykkefølelsen der er ufortyndet som en god veninde skrev på FB i sidste uge efter at have prøvet sit første tandemspring.

Jo – jeg kan godt leve mig ind i det, sådan lidt på afstand.

”På jorden at blive, det tjener os bedst. ” Skrev Grundtvig i 1820 i sangen Langt højere bjerge så vide på jord. Det holder jeg mig til indtil videre.

Men nysgerrigheden bor i de fleste af os, også i mig, så jeg vil i dag lade mig inspirere. Jeg vil tage jeres spring og formationer ind og gemme dem i mit hjerte, og så vil jeg samle mod til selv en dag at turde tage netop dét spring. Og opleve det frie fald.

Lolland-Falster Lufthavn er i dag og de næste 3 dage rammen om Danmarksmesterskabet i faldskærm.

Tre gode dage, med forventelig høj sol over Lolland.

Det er 4. gang i Faldskærmsklubbens historie at I her lokalt står for mesterskaberne i samarbejde med Dansk Faldskærms Union.

I år bliver der også premiere på flyvning med det nye Grand Caravan fly der p.t. er Danmarks største faldskærmsflyver.

Flyveren har allerede gjort sig meget bemærket ved at den støjer meget lidt i forhold til de andre fly I har sprunget fra her på Højrebygård. På Lolland er det ikke nyt at initiativrigdom og foreningsliv fylder meget. Vi der bor her ved at vi ind i mellem må tage sagen i egen hånd hvis vi vil bevare og udvikle noget vi holder af.

Lufthavnen og aktiviteterne omkring den er ingen undtagelse. Jeres engagement og virkelyst heller ikke.

Den begejstring I lægger for dagen lokalt. Den evne I har for at tiltrække jer positiv opmærksomhed og gøre Lolland-Falster synlig i resten af Danmark fortjener stor respekt.

I underviser nye faldskærmselever fra hele landet, I afvikler konkurrencer og mesterskaber og I sætter rekorder.

15. september 2015 (109 år efter Ellehammer løftede sig på Lindholm) blev dagen hvor I satte ny rekord i storformation på 59 springere. Og på en dag som i dag kan man godt reflektere lidt over hvad vi som mennesker kan realisere og hvad vi har skabt når nogen om 100 år står og ser tilbage på 2018.

I der står bag aktiviteterne på Lolland-Falster Lufthavn har investeret mange timer og ressourcer på at skabe måske Danmarks bedste springplads, lige her i Lolland Kommune. Og som så mange andre foreninger og klubber er I ikke bange for at åbne jeres døre og invitere nye medlemmer ind i jeres kreds.

Jeg medgiver, det at stå her og se op mod himlen, virker altså tiltrækkende. Jeg så lidt af Lolland i sidste uge hvor jeg var heldig at komme 100 meter op i en vindmølle herude ved Rødby Fjord.

Men jeg kan godt selv høre at det slet ikke kan sammenlignes med 4000 meters frit fald sammen med jer.

I har de seneste år sat fra 2500 til 5500 springere ud i luften hvert år, og jeg fornemmer at I på ingen måde har nået loftet, tværtimod. Der er højt til himlen her på Lolland, og med jeres store dygtighed giver I mange mulighed for at opleve det.

Tak til jer alle der står her i dag – lokale udøvere og gæster fra andre klubber – og er klar til at gøre de næste dage endnu smukkere end normalt når I folder jeres faldskærme ud over Lolland.

Tak til de virksomheder der støtter op i hverdagen og sikrer at udviklingen og dage som i dag er mulige. Uden opbakning lykkes intet.

Forventningen til det vi står foran kan ses i manges øjne så det er tid til at sætte i gang – få luft under vingerne og slippe jordforbindelsen.

Endnu engang rigtig hjertelig velkommen til alle gæster og alle deltagere. Rigtig god fornøjelse og tusind tak til arrangørerne fordi I skaber så unikke oplevelser her på Lolland.

I er med til at sikre at #ViHarSåMegetAtBydePå.

Tale ved indvielsen af Blå Base i Kragenæs

Den 9. juni 2018

Tusind tak fordi I har inviteret mig til at stå så smukt et sted, på så smuk en dag og være med til at indvie Blå Base.

Blå Base er ikke blevet realiseret over én nat. Blå base har taget den tid som var nødvendig for at vi i dag kan åbne noget der er så unikt, som det vi står lige midt i.

Der er bare noget, der ikke kan speedes op og piskes igennem, hvis man ikke vil gå på kompromis med det man ønsker sig. Så tak for den positive stædighed, tak for ihærdigheden, tak for virkelysten og tak fordi det lykkedes. Blå Base i Kragenæs har været længe undervejs – men nu er den her!

For 5-6 år siden opfandt campingpladsen og naturvejledningen turene: “Kys en fisk og hold en krabbe”. Det viste sig at blive et populært koncept med cirka 50 børn og voksne på hver tur. Der kom naturligvis en del gæster fra campingpladsen, men mere overraskende var det at børnefamilier kom langvejs fra for at undersøge livet i vandet sammen med en naturvejleder i et par timer.

For at få bedre forhold, også til vandaktiviteterne som “gør det selv aktivitet”, gik campingpladsen i gang med projekt. Naturvejledningen fungerede som rådgivende konsulent. Park og Vej var og er en positiv samarbejdspartner. Endnu et eksempel i Lolland Kommune på at sammen er vi stærkere.

Her hos Birthe og John på Campingpladsen kan man på fineste vis se et eksempel på samspillet mellem det private og det offentlige. Birthe og John knokler med at passe tingene, og det gør det derfor også nemt for Park og Vej og Naturvejledningen at indgå i partnerskab med campingpladsen. Projektet er blevet støttet med midler fra Friluftsrådet og Landsbypuljen, men især skal fokus rettes på Kragenæs Marina Lystcamp der har brugt en masse timer på at etablere basen og selv investeret en hel del.

I nær fremtid forventes Naturlandet at levere nogle store informationsplancher med illustrationer og tekst om alle de spændende dyr man kan opleve i vandet. Det bliver vildt godt.

Når jeg spørger vores naturvejleder i Lolland Kommune, Klaus Bek Nielsen, hvad det unikke her er, kommer hans svar prompte: ”Jeg anser det for at være et fremragende eksempelprojekt. I vores hjørne af Danmark er det helt nyt, og jeg har ikke engang set noget tilsvarende i det Sydfynske Øhav, der ellers er gode til børneaktiviteter. Det bedste er vel nok, at alle kan bruge faciliteterne. Selv skoleklasser kan aftale at få åbnet huset med aktivitetsudstyr, så de kan tilbringe et par timer med at undersøge livet i vandet.”

Klaus fortæller videre at han havde en 8. klasse med herude sidste sommer. Emnet var havet som økosystem. De store børn erklærede efterfølgende at det var deres bedste skoledag nogensinde.

Så derfor rammer Blå Base lige ind i mit hjerte for hvad det er vi skal tilbyde på Lolland, og hvad det er vi skal huske at sige højt og blære os lidt med – uden at miste jordforbindelsen.I min egen hverdag, både privat og politisk, tænker jeg det i 2 hashtags: #ViHarSåMegetAtBydePå og #GørLollandStolt.

Vi har nemlig meget at byde på, og vi skal være stolte af det. Hvis vi ser os lidt omkring her fra havnen i Kragenæs, er der mange skønheder der springer i mine øjne.

Dodekalitten – der er helt unik
Fejø, Femø, Askø og Lindholm
Siloerne i Bandholm som er et gammel vartegn i min barndomsby og Knuthenborg Møllerne som er et nyt vartegn i mit voksenliv. Jeg bor tæt ved den sydligste mølle.

Alle vores vartegn fortæller os, at vi er hjemme.

Når vi står ved havnen og med alle de aktiviteter vi indvier i dag, er havnen især en turismehavn.

Men færgerne fortæller os at vandvejen stadig er hverdag for nogen. I gammel tid var det vandvejen der var transportvejen, efterfulgt af landevejen, jernbanevejen, motorvejen, luftvejen og ”datavejen”.

Nu kan vi ’nøjes’ med at flytte os via den elektroniske motorvej. Vi kan nå hele verden rundt hjemme fra sofaen, med gardinet trukket ned så lyset ikke skinner i skærmen.

Det giver mange muligheder, men i min verden lige så mange begrænsninger. Vi mangler samhørigheden, nærheden i naturen, vinden i håret, solen på kinden, stjernehimlen der husker os på hvor små vi er og mødet med andre mennesker. Alt det, der giver mit liv den allerstørste værdi.

Havet omkring os skal vi også passe på.

Verdens udvikling, skaber store udfordringer, og et af de fokuspunkter der har stor bevågenhed, ikke mindst på de sociale medier, er plastik i oceanerne. Vores havdyr og fisk har fået en fjende der er skabt på baggrund af vores industrialisering, og vi skal derfor alle i gang med at tænke os rigtig godt om i vores forbrugsmønstre.

Her i Kragenæs er Blå Base en mulighed for at så de frø hos børn og voksne der giver dem en øget bevidsthed i deres gøren og laden. Her får man lov til at komme helt tæt på naturen, og der er mulighed for at få snakken om hvilke konsekvenser det har for naturen at vi udvikler vores verdenssamfund.

Her kommer jeg til at tænke på Kronprinsparrets yngste søn, der i TV-klippet i forbindelse med Kronprinsens 50-års fødselsdag kom med et genialt svar på spørgsmålet om hvad hans far skulle gøre når han blev konge: ”Han skal have en stor mikrofon og sige til alle menneskerne at vi ikke må smide skrald (og man må ikke stjæle)”.

Det er to rigtig gode udgangspunkter, og her kan vi jo alle sammen hjælpe til allerede nu. For hvor kan man dog samle meget op i naturen, og det er der heldigvis også mange der gør.

Det vi giver vores opmærksomhed, det ser vi mere af. Derfor håber jeg at vi ser en større og større bevidsthed om at passe på naturen. Men selvfølgelig skal vi også fortsætte udviklingen. Vi skal bare gøre det smartere og mere bæredygtigt så vi både opnår de nødvendigheder som et moderne menneske har behov for, men samtidig beskytter og respekterer den jord der huser os – i vores forholdsvis korte liv.

Så hvis man ikke har planlagt den store tur syd på, kan man jo planlægge at blive hjemme på Lolland og holde sin sommerferie her. Gå på oplevelse i vores eget lokalområde – der er i hvert fald meget som jeg har lyst til at tjekke ud: Postbåden, Anemonen, Femø og Askø hvor jeg bare ikke har været nok de seneste år – Fejø er ikke ’bad standing’ der har jeg bare fuldt lidt bedre med.

Her afslutningsvis håber der er mulighed for at jeg kan komme på vande og se om jeg stadig kan sejle i en optimistjolle eller en havkajak. Det er 40 år siden jeg stævnede ud fra Bandholm Havn – så mon ikke der er håb.

Jeg håber at rigtig mange besøgende og lokale vil tage godt imod Blå Base, Kragenæs og vores Sydhavsøer generelt. Den blå perle der ligger her har i hvert fald fortjent al mulig opmærksomhed.

Stort tillykke med dagen og det nyskabende projekt der nu er hverdag i Kragenæs, til gavn for os alle – og tak for en fantastisk indsats til alle der har været en del af realiseringen.

Åbningstale ved indvielsen af modellen af Nakskov Sukkerfabrik

Den 31. maj 2018

Kære alle – tusind tak fordi jeg i dag må være her og indvie jeres model af Nakskov Sukkerfabrik.

Cirka 8 modelbyggere har i 16 år arbejdet på modellen så vi i dag kan beundre det færdige resultat. Det er virkelig imponerende.

For mig er Nakskov Sukkerfabrik meget mere end en model, og jeg er sikker på at det også er tilfældet for alle jer frivillige, der har jeres daglige gang her i Nakskov Sukkermuseum.

Da jeg fik henvendelsen fra Arne, var det første jeg tænkte: Man kan godt være sund, selv om man er sød – eller også er det modsat. Det står vist stadig på ”6-løberen”.

Min relation til Nakskov Sukkerfabrik går tilbage til før jeg blev født. I 1960 besluttede to brødre i Bandholm at købe en budcykel og en telefon. Den ene kørte på budcyklen og reparerede ting, og den anden passede telefonen. Det voksede og en af de store kunder op igennem tiden blev Nakskov Sukkerfabrik.

Som barn har jeg været med både på sukkerfabrikken i Nakskov, Sakskøbing og Nykøbing fordi jeg hellere ville være med min far på arbejde end at gå i børnehave. Det gik så kun ind til min mor opdagede det!

I 1993 var jeg så heldig at komme retur til Lolland efter endt uddannelse. Nakskov Sukkerfabrik var stadig en vigtig kunde for Bandholm Maskinfabrik hvor jeg fik min daglige gang.

Jeg husker de mange ombygninger i mellemkampagnen. Et virvar af rør. De hyggelige møder på mestrenes kontor, når opbygninger og renoveringer skulle planlægges.Jeg husker da vi renoverede helisserne der blev beklædt med rustfrit opvalset fladstål, og da vi byggede platformen for enden af gavlen ved presserne. Opbygningen af de 3 røggas-afgange i forbindelse med den nye røggasveksler i tørreriet – og dér fik jeg lov til at deltage i inspektionerne i de store rør da vi havde afleveringsforretning. Et er at komme ind ad et mandedæksel, noget andet er at komme ud når man så er gravid og har glemt alt om det da man kravlede ind.

Så ja – Nakskov Sukkerfabrik har og vil altid have en stor plads i mit hjerte som den har haft det i hele min families. Og det jeg har oplevet, er jo efter 1980 så jeg tænker at der er ”plads” til en fase 2 i jeres modelprojekt.

Det at I som frivillige fortæller historien videre, giver en mulighed for at alle os der har en relation til Nakskov Sukkerfabrik kan komme med vores familie og vores børn og fortælle hvordan fabrikken så ud: Vi kan se roernes vej fra roemodtagelsen, over snitteriet, til kogeriet og den færdige sukkerfremstilling. Dertil kommer så ”vejen hvor pulpen kører til tørreriet og hvor der fremstilles roepiller eller melasse”.

Men det giver også turister en unik mulighed for at opleve sukkerets vej fra jord til bord, og hvis man så stadig viser ”Jens og de 100 dage”, så er der ikke et øje tørt.

I har med modellen sikret at historierne og den viden der ligger til grund, er bevaret for eftertiden.

Historien der også findes andre steder på Lolland, og hvor vi, hvis vi vil endnu længere tilbage, kan besøge Polakkasernen i Tågerup, og høre fortællingen om roepigerne der kom til Lolland.

Det I skaber er også grundlaget for et socialt samvær. Når man har et projekt man går og hygger sig med, er det min overbevisning at alt går meget lettere. Man er et team, man mødes med kammeraterne og man får noget fra hånden, samtidig med at det sociale har stor betydning.

Vi ser det også omkring Nakskov Skibsværft hvor en gruppe er i gang med at fortælle historien, indscanne billeder og give os andre mulighed for i fremtiden at se ind i den verden der var omkring Nakskov Skibsværft, på samme måde som I gør det her på Sukkermuseet.

Så fra mit hjerte kan jeg kun udtrykke en stor tak for det arbejde I har gjort. Tak fordi eftertiden kan se tilbage og opleve Nakskov Sukkerfabrik, som den så ud i 1980, og via resten af museet kan få den nødvendige information om hvordan fabrikken fungerer og sukker fremstilles. I Lolland Kommune har vi så meget at byde på.

Et er vores utrolig smukke natur – noget andet er det der giver det hele indhold. Vores mange frivillige der er aktive, hvad enten det drejer sig om foreningsliv, sportsaktiviteter, kunst eller kultur. I gør Lolland stolt, og jeg håber at I som, så mange andre frivillige, vil inspirere også yngre kræfter til at kaste sig ind i det frivillige arbejde, om man så har lyst til at arbejde med mennesker eller bruge 16 år på at bygge en model af en lokal fabrik, det er op til den enkelte.

Rigtig hjertelig tillykke til alle jer der står bag. Jeg ønsker for jer at rigtig mange besøgende vil lægge vejen forbi og høre historien om sukkerfremstillingen på Lolland og fortællingen om Nakskov Sukkerfabrik.
Tak for ordet.

Tale ved Lady Walk 2018

Den 28. maj 2018

Tusind tak, fordi jeg må komme og holde “igangsætningstalen” ved Lady Walk her i år.

Har I nogensinde trådt en perlekæde?

Jeg kan huske, at jeg sidst i 70’erne som stor pige på 10-12 år var fascineret af de små perler i mange farver. Jeg fremstillede armbånd og halskæder, og man kunne også brodere med dem – så god husker jeg dog aldrig jeg blev.

Perlekæden har jeg haft med mig lige siden, dog mere symbolsk, hvor perlerne er de gode oplevelser som livet giver mig og som jeg så trækker på min snor og bærer på mig. Jeg håber at kæden vil blive længere og længere, og at jeg kan blive ved med at trække nye perler på tråden.

Når jeg senere ser en perle på snoren, husker jeg den oplevelse perlen repræsenterer. En af mine perler er Lady Walk, og jeg husker vores fælles oplevelser her den sidste mandag i maj. Perlen er synlig i form af de bluser, som vi går i.

Jeg ved ikke hvad I gør med jeres gamle trøjer, men mine bliver til nattrøjer. Måske ikke den mest sexede natbeklædning, men det kan jo ikke være nigliche hver aften. Når en Lady Walk-trøje kommer frem, sender jeg vores gåture en kærlig tanke.

Her i aften er der 13 steder i Danmark hvor der netop nu står kvinder ligesom os, klar til at gå. I alt har ca. 41.000 tilmeldt sig på forhånd, og mange kommer til på selve dagen.

I dag er det også 13. år, at Strejferne i Nakskov står bag afviklingen af Lady Walk, og vi er mange der håber at det vil fortsætte mange år endnu. Tak til Strejferne med Palle i spidsen.

Min perlekæde indeholder meget andet en Lady Walk-trøjer. Oplevelser med familien fylder mange perler, men også venskaber og fællesskaber er noget af det der betyder meget for mig, som for så mange andre. Når man som jeg er royalist, er der blevet set ”lidt” TV den seneste uge. Familie og fællesskaber betyder også meget for vores Kronprins, og det slog mig lørdag den 20. maj, at han må have ladet sig inspirere af Lady Walk. I den lidt opgraderede form er det blevet til Royal Run, men konceptet er jo reelt det samme.

Bevægelse sammen, på tværs af alder og hvilken form man er i, og så med et stort fokus på fællesskabet. Der var 70.000 danskere der løb med Kronprins Frederik. Det er vild godt ”gået” hvis vi skal blive i vores terminologi.

Som formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune glæder det mig at vi er i bevægelse og holder fokus på sundhed. Vi går for den gode sag, og vi gør det med stor glæde.

Samtidig med at vi gør noget godt for os selv, hjælper vi andre. I år går vi for Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen. Det bliver spændende hvor meget vi kan nå at donere i år.

Men vi kan ikke snakke os fra det – vi skal til at afsted.

Min opfordring til jer er derfor her til slut: Træk denne oplevelse på jeres personlige perlekæde og tænk tilbage på dagen i dag med glæde og stolthed når I ser blusen om 1 måned eller 1 år.

Træk alle de andre gode oplevelser fra hverdagen på jeres kæde og del dem gerne med andre.

Det er tilladt at lade sig inspirere af andres gode oplevelser i hverdagen. Mine er fx fuglesang og frøkvæk. For andre er det noget andet der tiltrækker sig opmærksomhed.

Her på Lolland har vi så meget at byde på. Vi bor et fantastisk sted, med smukke rammer. Men det er os selv der giver det hele indhold og værdi.
Rigtig god tur, ladies, og endnu engang tak til Strejferne og sponsorerne, for at få dagen til at være en realitet her i Nakskov.
Tak for ordet.

Tale ved ferniseringen af Kunstudstilling LF’s udstilling “Studiekammerater – Veje og Vildveje”

Den 19. maj 2018

Så står vi her, ved vejs ende… eller ved rejsens begyndelse.

Forud for ferniseringen af en udstilling af så høj kvalitet som denne, går rigtig mange arbejdstimer. Kreative tanker, frustrationer, lykkelige dage, masser af engagement og en kæmpe portion dygtighed og professionalisme. Tusind tak til Kunstudstilling LF for, at jeg må være her og tale ved jeres fernisering.

Man må have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne.Det skrev Nietzsche. Kaos er der flere steder i vores samfund så grundlaget er der, og heldigvis fødes der mange dansende stjerner.

Vi møder flere af dem her i Ridehuset i dag.

I år hedder særophængningen “Studiekammerater – Veje og Vildveje”. Den henviser til Ingemann Andersen og Richard Winter. Ingemann Andersen der har været aktiv deltagende i udstillingen så sent som sidste år, men som ikke er blandt os længere.

Disse to kunstnere viser at forskelligt valgte veje fører til god kunst – og at der er mange varianter heraf. Det er som et stort overdådigt tagselvbord, det som vi præsenteres for her i dag.

Det er 7. gang i træk, at I som kunstnergruppe afholder forårsudstilling af maleri, skulptur og keramik her i Ridehuset i Reventlowparken. Det er et smukt sted, og det glæder mig, at I holder fast på trods af huller og bump på vejen.

I formår at tiltrække kunstnere af høj kvalitet og stor anerkendelse, ikke alene fra Lolland, men også fra resten af Danmark og udlandet.
Men hvad gør så, at jeg tør byde ind med hvad der er gået forud for dagen i dag?

Jeg er ikke uddannet i kunst, og jeg kan ikke skabe værker som I kan.Men jeg kender skabelsesprocessen. Det gør jeg fra værker jeg selv har skabt, dog inden for en anden branche. Og jeg er overbevist om, at skabelsesprocessen har de samme elementer i sig, lige gyldigt, hvad det er, der “fødes”.

Da jeg læste forordet til udstillingskataloget, kunne jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Dels af den citerede dialog mellem Ingemann og Richard Winther, men også af de sidste to sætninger hvor der bl.a. står. I billedkunst, hvor billedet svarer til guldet hos alkymisten, gør det sig gældende, at kunstneren har oplevelsen, beskueren må nøjes med billedet. For mig er det en fantastisk tilgang i en verden, hvor alle prøver at tækkes hinanden. Please; levere det som kunden vil have, og ind i mellem miste det man selv har lyst til at bidrage med – fra sit hjerte. Det at turde holde fast i sig selv, og lade de andre se til fra sidelinjen. Det hylder vi for lidt.

Sådan spiller klaveret ikke her i dag. Her er kunstneren i centrum for oplevelsen, og så kan vi andre nøjes med at beskue det færdige resultat?
Og dog – for de tanker der går gennem beskuerens/vores sind, når vi ser på det endelige værk, kan gå i lige så mange retninger som oplevelsen kan gå for kunstneren i skabelsesprocessen.

Jeg medgiver – uden værket, ingen igangsætning af beskuerens tankeproces. Men vi kan som gæster, via værket, skabe vores helt egne forståelser, refleksioner, inspirationer og sandheder. Måske i en helt anden retning end det som kunstneren tænkte, men det der gør det hele så fantastisk.

I kunst er der ingen facitliste. Vi kan alle udforske området, vi er bare forskellige steder i værdikæden (fra skaber til potentiel kunde). Men oplevelsen og påvirkningen kan efter min mening være lige så dyb en oplevelse for beskueren som for kunstneren.

For mig betyder “vildveje” væk fra det normale. Væk fra det kendte og sikre.Jeg tror det kan være sundt med en afstikker fra normen indimellem – det kan kunst hjælpe med – en mental tur ud af en ukendt sti der kan lede til nye aha-oplevelser og sætte livet i perspektiv.Men hvilken vej skal vi vælge, eller hvilken vej vil vi vælge. Hvilken vej kan vi vælge? Det er forskelligt fra person til person, alt efter hvad vi har i vores rygsæk. Jeg er bestemt tilhænger af vildvejen. Men det er som så meget andet – individuelt. At turde følge en vildvej vil sige at vi ikke helt ved hvor vi ender. Vi former vejen mens vi går den, kan man sige.

Ikke alle ønsker denne usikkerhed, eller frihed. Andre ønsker at følge vejen, som er skabt allerede, og som de måske endda lader en GPS vise, selvom de næsten kender den i forvejen. Bare for en sikkerheds skyld – tænk nu hvis vi kørte forkert.

Hvilken vej den enkelte kunstner har valgt her i dag, ved jeg ikke. Men jeg synes det er ret vildt, på den gode måde.

Når jeg ser i kataloget, kommer jeg hele følelsesregistret igennem. Fra wow til lidt uhygge, over i hvad tænker jeg lige om det, hvad rører det i mig og det her er lige mig.

Men jo mere jeg kigger, jo mere ser jeg. Det er dét, kunst kan, for mig og for mange andre.

Den udfordrer os. Den lægger grundlaget for vores personlige refleksion og opdragelse. Den tvinger os til at tage stilling – og I kunstnere skaber den med stor forskellighed.

Så lad os komme i gang. Kunstnerne har skabt værkerne og gjort dem klar til præsentation. Nu er det beskueren der skal på banen og bidrage med sin del.

Tak til alle der har gjort denne dag mulig. Tak til kunstnere, frivillige og sponsorer. Uden jer var Lolland ikke så rigt et område som det vi kender i dag.

Lad os indtage “Veje og Vildveje” og ønske Kunstudstilling LF 2018 rigtig god vind med masser af besøgende.

Tak for ordet.

Tale ved Reventlow Støttekreds’ generalforsamling

Den 7. maj 2018

Kære medlemmer af Reventlow Støttekreds,

Tusind tak fordi jeg må komme og deltage i jeres årlige generalforsamling.

I invitationen fra Mogens blev jeg bedt om at komme og fortælle lidt om Lollands kulturliv, men inden jeg vil tale om dét, vil jeg, i Reventlows ånd, hæve blikket lidt og dele et par tanker med jer om kultur og kulturliv generelt. Jeg kan ikke love at det bliver lige så store tanker som dem Reventlow tænkte, men jeg vil gøre et ydmygt forsøg.

Nu har jeg ikke siddet så længe som Kultur- og Fritidsformand, men uanset hvor længe jeg kommer til at sidde, tror jeg ikke jeg nogensinde bliver i stand til at besvare det helt centrale spørgsmål: Hvad er kultur egentlig?
Begrebet kultur er vel et af de mest diffuse og uhåndgribelige begreber overhovedet.

I DBU taler de om fodboldkultur, på lærerværelset taler de om børnekultur, i Brugsen taler vi om kø kultur, og Reventlow påvirkede både den danske landbrugskultur og skolekultur. Med andre ord, kultur er et meget vidt begreb.

Oprindeligt kommer ordet ‘kultur’ af det latinske ord ‘cultura’ som, meget apropos Reventlows landbrugsreformer, betyder dyrkning, pasning eller plejning – ligesom at vi, når vi spiser Cultura, også passer og plejer vores mave.

Historikeren Hartvig Frisch har defineret kulturen som den måde vi, som mennesker, bearbejder eller “kultiverer” verden omkring os. Her tænkes både på kultur som den måde hvorpå vi bearbejder eller “kultiverer” markerne og skovene, men også hvordan vi bearbejder og fortolker verden gennem musik, billedkunst, teater eller litteratur, og det er jo den slags kultur I beskæftiger jer med i jeres støttekreds, og som vi arbejder med i Fritids- og Kulturudvalget.

Så kultur er også os, lige her og nu. Det at vi mødes i forsamlinger, at vi står op for eller op imod, at vi sætter vores dagsorden igennem på god demokratisk vis og at vi har kultur for at tage ansvar.

Lolland er rig på foreninger. Der er ikke langt fra tanke til handling når vi tager sagen i egen hånd og samler os, som I har gjort det i støtteforeningen, for at sikre og bevare noget vi holder af.

Uanset hvilken definition af begrebet ‘kultur’ vi bruger, har kultur altid noget med mennesker at gøre. Når vi er kulturelle, gør vi det ofte sammen med andre, og selv når vi læser en bog, er det ofte noget, vi taler med andre om bagefter. Kulturlivet er altså noget af det der bringer mennesker sammen, og som giver os noget at være fælles om og tale om.

Selvom vi måske godt kunne blive nogenlunde enige om, hvad vi forstår ved kultur og kulturliv, så er det straks sværere at blive enige om hvad god kultur er.

For mig er en god kulturel oplevelse overraskelsen. Når jeg møder noget der sætter tanker og nysgerrighed i gang; når jeg får lyst til at vide mere. Gå i dybden. Give mig hen.

Om inspirationen så kommer via værker, ord eller lyd, er sådan set ikke det vigtige. Jeg dømmer ikke noget eller nogen ude. Jeg søger at forstå og finde ind til en kerne der påvirker mig. Ud fra min livsforståelse og mit livssyn.
Jeg er heldig at jeg har fået udleveret et par særdeles positive briller. Jeg har flere par så man kan altid godt låne hvis det er. Men det er jo kun min smag. Hvad der er god kultur for den enkelte, må være individuelt.

Men hvis vi alligevel skulle blive enige om noget, vil jeg som politiker sige at god kultur bør være med til at bringe mennesker sammen. Når tusindvis af danskere går til udstillinger, i læseklubber eller i teatret sammen eller når 600 mennesker samles omkring Sankt Hansbålet her i Reventlow parken, så mener jeg der er tale om god kultur.

God kultur og god stil. For kultur handler også om hvordan vi opfører os i forhold til hinanden. Hvordan vi rummer hinandens forskellighed, og hvordan vi spiller hinanden gode. Her kan vi alle, altid blive bedre – og være med til at skabe en god, venlig og gerne kærlig tone i forhold til vore medmennesker. Det er god stil og god kultur at opføre sig over for andre med “ærlig omtanke”.

Når I samler 600 mennesker her i denne historiske park til fællessang omkring bålet, er det nemlig god kultur i ordets allerbedste forstand. Ikke fordi fællessang omkring bålet i sig selv er et stort kunstværk, men fordi sang omkring et bål, skaber noget der er mindst lige så værdifuldt som en Rembrandt eller Beethoven; fællesskab.

Tusind tak for det.

Reventlowparkens Støttekreds har eksisteret siden 1980’erne, og den blev oprindelig stiftet på det vi i dagens Danmark ville kalde “den brændende platform” eller vildere endnu disruption. I dette tilfælde var den brændende platform truslen om at rive Ridehusbygningerne ned, og som bekendt lykkedes det jer at slukke ilden og sikre, at “forstyrrelsen der gik i retning af sammenbrud” for den smukke gamle bygning blev afværget.

Takket være jeres frivillige indsats står disse historiske bygninger her endnu. Historien om jeres støttekreds er egentlig meget kendetegnende for kultur-, fritids- og foreningslivet på Lolland generelt.

Den kampgejst og energi I viste for at bevare dele af den lollandske historie og kultur tilbage i 1980’erne, og som I stadig viser den dag i dag, ser jeg rigtig mange steder på Lolland.

Det er noget af det der gør en kæmpe forskel. Vi står ikke alene, vi står sammen om det vi brænder for. Det er en del af vores kultur.

Så tak for det, ikke bare til jer, men til alle frivillige i Lolland Kommune.
I skal også have tak fordi I, i Støttekredsen, ved frivillig indsats har formået at skabe aktiviteter med stor folkelig opbakning. Det kan jeg kun være glad for, både som formand for Fritids- og Kulturudvalget, men også som borger i Lolland Kommune.

I Lolland Kommune har vi en Kultur- og Fritidspolitik, og for mig er det helt centralt at politikkerne bliver ført ud i livet. I er et rigtig godt eksempel på en gruppe der bidrager til dette, i og med at I lever op til ikke mindre en tre af de helt centrale indsatsområder i kultur- og fritidspolitikken.

I “formidler de stedbundne potentialer” (vores kvaliteter) som der står i politikken; I skaber ‘aktive borgere’, og det gør I med “frivilligheden som motor.” Med andre ord er I med til at gøre ordene i politikken til virkelighed, så tusind tak for det.

Igen er I jo ikke alene om at bidrage til dette, og om lidt kommer der en anden kulturel ildsjæl på scenen for at synge Liva Weel for os. Det har jeg også glædet mig rigtig meget til for budskaberne i teksterne har stadig så stor betydning.

Livet er et kort sekund, derfor skal vi huske at udnytte den tid der er os givet, til gavn for os selv og vores omverden. Her til sidst vil jeg gerne slutte med et par citater om kultur. Det første er af Storm P. som siger: “Kultur, er det ikke noget man pudser møbler med?”

Jeg ved godt at I inde på museet går meget op i at pudse Reventlows gamle møbler, men jeg tror vi alle ved hvor Storm P. ville hen. Kulturen må ikke blot blive noget vi bruger til at pudse gamle møbler af med, eller som Klaus Rifbjerg udtrykker det, må kulturen ikke blive: “En sutteklud eller et gipsbind til afstivning af daskende lemmer.”

Kulturen skal leve og bevæge sig som den gør det her i dag; som den gør det ved jeres Sankt Hans Fest; som den gør det når Jesper levende formidler Reventlows historie på Museet; som den gjorde det dengang I stiftede støttekredsen for at redde Ridehuset og som den gør det rigtig mange steder på Lolland.

Endnu engang tusind tak fordi I frivilligt gør kulturlivet på Lolland levende, og jeg håber I vil blive ved mange år endnu!

Tale på Reventlowmuseets ved åbningen af udstillingen “Lysthuse og Luftkasteller”

Den 5. maj 2018

Tak til Museum Lolland-Falster for invitationen til denne åbning af kunstudstillingen “Lysthuse og Luftkasteller”.

Hvem har egentlig ikke ønsket sig et lysthus? Bare ordet lysthus får mig til at smile og drømme. Fra drømmen er der ikke langt til luftkasteller. Dagdrømmeriet. Et begær eller en ide der er usandsynlig at realisere – og dog. Hvis vi kan drømme det, kan vi realisere det. Sådan skabte en kendt mand engang et helt univers, med Mickey Mouse i spidsen.

Men dette er ikke en forlystelsespark – eller måske er det, i mere historisk forstand?

Oplysningstidens begejstring for lysthuse fortolkes her i dag. Der dannes poetiske rum, og hvem kan ikke have behov for dem i vores fortravlede hverdag? Her i dag kan vi se dem, lade os inspirere af dem, gå med ind i dem og bygge luftkasteller. Men tænk hvis, en tanke eller ide ikke forblev et luftkastel, men lod sig realisere?

Jeg har prøvet det selv, man bliver høj af det – og træt. Men jeg gør det gerne igen. De skæve indfald og nye ideer tiltaler mig, men jeg har også lært som så mange andre at uden ro og hvile, lykkes man ikke. Så kører man sig i sænk.

Udstillingen Lysthuse og Luftkasteller rummer begge elementer, og jeg glæder mig til at tage det ind og håber at rigtig mange lokale samt turister vil gøre det samme.

Ud over at være i parkens lystige rum, skal vi i dag også til fest i gemakkerne. FACE, som i øjeblikket kører som udstilling på Museet i Maribo, har fået en satellit her på Reventlowmuseet. Det er den sidste store fest der skildres med fokus på herskabskøkkenet.

Jeg kommer til at tænke på min mormor. Hun blev født i 1911, og hun tog ofte ud at servere og hjalp til på herregårdene ved større fester. Hun fortalte at hun ofte stod som nr. 1 i rækken af serveringsdamer og serverede for (jeg tror hun har haft styr på hvordan tingene skulle sættes i system så afviklingen blev som herskabet ønskede), men da den sidste fest her i “huset” var i 1918, tænker jeg at det nok ikke er her hun har slået sine folder.

Bag portrætterne er de mennesker der har deltaget i festlighederne. Tænkt tanker i lysthusene og levet livet med de udfordringer der var på deres tid. Man kan jo reflektere over om de gjorde sig forestillinger omkring hvordan Lolland, Danmark og resten af verden ville se ud i 2018. 100 år efter deres sidste store fest. Og hvordan ser det hele ud i år 2118? Ja, det har vi så mulighed for at gå og fundere lidt over mens vi lader os inspirere af fortiden, kunstværkerne i parken og vores egne drømme og forhåbninger om en samlet bedre verden.

In Situ giver her i Reventlow Parken deres bud på lysthuse og luftkasteller. De skubber os andre kærligt og velment ud af vores normale tankerække og forestillingsevne. De viser os kreativitet og mod – og det hele er holdt sammen af begejstring, virkelyst og dygtighed.

Jeg har et # som jeg gerne bruger når jeg poster på de sociale medier. Det hedder #ViHarSåMegetAtBydePå. Det vi oplever i dag er ingen undtagelse, men også andre steder på Lolland er der aktører i det lollandske kultur- og foreningsliv der har en fantastisk evne til at forvandle visioner og luftkasteller til virkelighed.

Ikke langt herfra finder vi Dodekalitten. Et af de mest omfattende kunstprojekter i Danmark, og for et par uger siden åbnede Richard Winthers hus deres udstilling som trækker mennesker til fra hele landet. Vi har med andre ord et meget stærkt kulturliv på Lolland, hvilket jeres udstilling i dag også bekræfter, og det vil jeg gerne sige tusind tak for på vegne af Lolland Kommune.

In Situ betyder, så vidt jeg har kunne læse mig til, “på stedet”, altså at I, i In Situ Lolland, skaber kunst på stedet. I dette tilfælde må man sige at stedet, Reventlowparken, går godt i spand med titel og tema. C.D.F. Reventlow var i høj grad berømt for at tænke anderledes og ikke mindst omsætte politiske visioner og luftkasteller til virkelighed om det så var landbrug, skolevæsen eller politik. I hjertet af Oplysningstiden, hvor rigtig meget forandrede sig, gik han forrest og forandrede Danmark, og så levede han ovenikøbet store dele af sit liv på Lolland.

Den historie er jeg, som lollandsk politiker, rigtig glad for at Museum Lolland-Falster fortæller så levende som I gør her på Reventlowmuseet. Og så er jeg ikke mindst glad for at I formår at skabe liv og forene kunst og natur i parken, blandt andet med en udstilling som denne.

Tusind tak for det vigtige arbejde til Jesper og Ulla og alle de andre gode folk på museet der “får det hele til at ske”.

Og hvorfor er det så vigtigt med kunst og kultur, kunne man spørge?
Et af svarene har jeg allerede været inde på, nemlig det at det styrker vores evne til at tænke anderledes og være visionære.

Et andet svar kan man læse i vores Kultur- og Fritidspolitik, hvor et af de helt centrale indsatsområder handler om at “formidle kulturhistorien og de stedbundne potentialer“.

Denne indsats handler om at vi skal kende vores kultur og historie så vi er i stand til at skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. I dag, med åbningen af denne udstilling, her i denne historiske park, hvor vi blandt andet kan feste som i 1918 og gå på opdagelse i portrætsamlinger, bidrager I som museum og som kunstnergruppe til at understøtte vores Kultur- og Fritidspolitik. Det gør I ved netop at skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid.

Men ét er at sætte scenen og skabe forestillingen. Der skal kunder i butikken så budskabet kommer ud. Det er mit store ønske og håb at rigtig mange vil lægge vejen forbi Reventlowparken. Her behøves hverken panik- eller kedsomhedsknap, men som med så meget andet som vi oplever, kræver det her-og-nu interesse, nysgerrighed og mod. Mod til at sætte sig selv lidt på spil. Nysgerrighed i forhold til det ukendte og interesse for at møde andre.

Alle tre elementer er tilstede i vores Fritids- og Kulturliv, hvis man flytter sig fra hjemmet, sofaen, de sociale medier og ud i det rigtige liv med rigtige mennesker.

Og når vi så er her, kan vi jo altid bruge det # der måske inspirerer andre til også at lægge vejen forbi og selv mærke kunsten og historiens vingesus.
Til slut vil jeg gerne takke ikke bare Museum LF og In Situ, men også de fonde og samarbejdspartnere der har bidraget til at få denne udstilling på benene.

Hav en rigtig god åbning, og vi ses tilbage i 1918 nede i kælderen.

Tale ved indvielsen af en infoudstilling om det dansk-tyske museumsforbund NORDMUS på Nakskov Bibliotek

Den 26. april 2018

Tak til Fuglsang Kunstmuseum, Museum Lolland-Falster, Nakskov Bibliotekerne og alle de danske og tyske samarbejdspartnere. Det er altid en stor glæde at åbne eller indvie noget. Se noget springe – og folde sig ud, som vi ser bøgen i disse dage.

Dagen i dag bekræfter at det ikke kun er rent fysisk, i forbindelse med tunnelen hen over Femern Bælt, at der etableres stærke forbindelser mellem Danmark og Tyskland. Også i erhvervs- og kulturliv er der masser af gode kræfter der arbejder for at styrke samarbejdet mellem vores to lande.

Men på en dag som i dag kan vi også glæde os over et samarbejde over en grænse der er tættere på. Grænsen mellem vore to kommuner. Så ud over et godt samarbejde mod syd, har vi også et godt samarbejde mod øst, nemlig samarbejdet med Guldborsund Kommune.

NORDMUS og denne udstilling, som skal turnere rundt både i Danmark og Tyskland, et rigtig godt eksempel på et vellykket grænseoverskridende samarbejde. NORDMUS har som bekendt til formål at sikre “en stabil platform for samarbejde mellem museer i den sydvestlige del af Østersøområdet“, eller sagt med andre ord: NORDMUS er det fundament vores fælles kulturarv rundt om Østersøen skal stå på.

I går hørte jeg Femern AS fortælle om statussen på den faste forbindelse. De opfordrede til at man også kulturelt skaber forbindelse. Her kunne jeg da glæde mig over at have indvielsen til det vi står med her og nu i tasken. Og den blev afleveret.

For alle mennesker er det vigtigt at forstå sammenhænge og vores fælles fundament. Når man kender begyndelsen, kan det være lettere at sætte en retning; lade sig inspirere; søge nye veje.

Med udgravninger i forbindelse med Femern-forbindelsen vil historien blive kortlagt omkring Rødbyhavn. Der vil i hvert fald blive gravet og sikret, såfremt der ligger “ting” af værdi, men samtidig graves der for at gøre plads til fremtiden. En infrastruktur der vil kunne binde os tættere sammen. Fortiden vil vige for nutiden., men den vil ikke blive glemt, tværtimod. Ligger der noget vi ikke kender i dag, vil det blive “gravet frem”. Fortiden vil fortælle historien og styrke os på vejen ind i fremtiden. Vi og generationerne efter os, vil vide hvad vi bygger ovenpå.

Takket være EU og Interreg, som bl.a. har støttet NORDMUS, er der i dag rigtig meget godt samarbejde i gang mellem danske og tyske aktører.
Det er gået meget arbejde forud, og som med så mange andre forestillinger, ser man næsten altid kun dem der er på scenen og ikke de mange bagved der har sikret, at det hele er lykkedes.

I dag, her ved indvielsen, skal der lyde en stor tak til alle der står bag.
Og hvorfor er det så så vigtigt at vi bevarer, forsker og formidler? Jo set med mine briller, er det vigtigt, fordi vi som mennesker hele tiden udvikler os og dog alligevel kan glemme at holde øje, løfte hovedet og udfordre det ukendte.

Vi er som mennesker ofte optaget af det vi kender, og i en travl hverdag er det let at vælge det kendte. Det være sig hvad vi spiser, hvem vi omgås og hvordan vi bruger vores fritid. Men vi er som mennesker også udstyret med en stor nysgerrighed. En nysgerrighed der ind i mellem skal pirres og inspireres så den stadig er levende og “krævende” på den gode måde.
Det er det vi kan opleve når vi går på museum, læser en bog af en anden forfatter end den kendte eller læser om et nyt emne. Besøger en anden by eller et andet land.

Vi glæder os til at lære. Vi lader os inspirere, og vi tillader os at leve.
At vi kan trække NORDMUS-udstillingen ind i biblioteket, og derved sikre synergien mellem vore forskellige områder i kultur og fritid. Det er det der i min verden hedder mersalg til eksisterende kunder.

I Lolland Kommunes Kultur- og Fritidspolitik står der at “I 2025 er Lolland kommune kendt for at være en kommune, der indgår nyskabende, relevante og udbytterige samarbejder med danske og internationale partnere.“
NORDMUS, udstillingen i dag og i det hele taget det udsyn som både Museum Lolland-Falster og Fuglsang Kunstmuseum udviser, har i høj grad bragt os tættere på at opfylde kommunens vision, og det skal I have tusind tak for!

Også endnu engang tusind tak til EU og Interreg samt alle de andre samarbejdspartnere som har gjort dette samarbejde muligt.

Herved erklærer jeg udstilling for åben, og jeg håber at rigtig mange vil lægge vejen forbi og få en ekstra dimension ind i deres hverdag – og samtidig med at man oplever udstillingen, kan man jo altid låne en god bog med hjem.

Tale ved sæsonstart i Nakskov Roklub

Den 25. marts 2018

At stå her ved en standerhejsning vækker minder. Når man er født i en by med udsigt til vandet og den daglige tur hvor man ”runder havnen”, så står minderne i kø.

En standerhejsning er lig med forårets komme. Lad os håbe at vejrguderne er enige med os i dén sag, selvom os der elsker friluftslivet ved at der ikke findes dårligt vejr – kun dårlig påklædning.

I er en klub, der ligger i et stabilt leje, dog med en lille vækst i motionsroerne.

I er en klub der tør sætte nye skibe i søen – eller er det havkajakker? Det er meget in, og det er et godt område at satse på, med fjorden og de omgivelser I har her.

Der findes mange smukke steder i DK, og Nakskov Fjord er bestemt et af dem – sammen med Bandholm.

Bandholm er det sted, jeg har lært at sætte mine sejl.

Ikke at jeg er ud af en sejlerfamilie, min far sagde altid at han var vandskræk og hellere ville gå om langs stranden, men på trods af det skulle vi børn lære at sejle.

Jeg startede som optimist (det har jeg været lige siden), og min kærlige far valgte at købe en lille speedbåd så han kunne sejle tæt på og holde øje med at alt gik rigtigt til.

I kan selv forestille jer de bølger hans båd lavede i forhold til en flok rollinger der skulle lære at krydse frem og tilbage og lære at læse vinden; vi fik sat ham på land igen.

Det at opholde sig ved og på vandet giver masser af frisk luft, gode naturoplevelser og godt kammeratskab. Bevægelse i den frie natur kan være mange ting, og her hos jer er det kajakroning der er i fokus.

I dag skal vi også sætte et nyt skib i søen, eller mere konkret en ny kajak i Fjorden. Det er en stor ære at få lov til at være Gudmor i den forbindelse.
Det er være gudmor er jo, i vores kristelige forstand, det at tage vare på, for andre.

Det er det vi gør i en familie, og her kommer jeg til at slå en krølle på de både og deres navne som vi havde i Bandholm: Mine forældre hed Polle og Lis, og deres første robåd hed Pollis. Jeg blev født og båden blev døbt Tine. Min søster blev født og båden blev døbt TinRik, hun hedder nemlig Rikke. Tingene hænger sammen i en familie, og her i Nakskov Roklub tænker jeg også at der er tætte relationer.

Om I så opkalder bådene efter klubbens medlemmer, er jeg spændt på – det ved vi lige om lidt.

Husk, at venner er den familie vi selv vælger. Jeg ønsker jer en rigtig god sæson. Pas godt på hinanden, og lad os så få hejst standeren!

Tale ved Søllested Gymnastikopvisning

Den 23. marts 2018

Det er blevet en tradition, at den nyvalgte formand for Fritids- og kulturudvalget i Lolland Kommune kommer til jeres gymnastikopvisning. Det er derfor en stor glæde for mig at være her i dag.

Gymnastikopvisning er afslutningen på vinterens ”øvelser på gulv”. Afslutningen på masser af hyggelige timer sammen i foreningsregi og fokusering på lige linjer, koordinering, strakte vriste og energi helt ud i fingerspidserne. Eller sådan var det i hvert fald dengang jeg gik til opvisning i Bandholm Gymnastikforening.

Her i Søllested har I, ud over at se tilbage på en vintersæson der nu er slut, masser af andre ting at se tilbage på:

I blev årets forening 2014. I er en af de foreninger, som har oplevet den største tilgang af medlemmer. Og I er altid klar til at sætte de nye trends på programmet, om det så er Zumba, Crossfit, Squash, Fitness – som bliver et større og større område hos jer – eller Parkour, hvor jeg har ladet mig fortælle, at I har over 70 deltagere.

Netop Parkour er interessant ud fra at det er en fysisk disciplin hvor man, ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring der måtte ligge på ens vej.

Jeg tænker, om det er en form for Parkour vi alle deltager i i hverdagen J. Viljen til at tilpasse sig og passere enhver forhindring er i hvert fald noget man som lollik er rigtig dygtig til.

Vi stopper ikke op og lader stå til. Nej – vi vil videre.

Søllested Gymnastikforening går foran som det gode eksempel. I har aktive ledere som sender mange bolde i luften, idrætsmæssigt såvel som hvad angår arrangementer.

I er en del af det fælles juniorhold, og I er med i det kommende juniorarrangement med deltagere fra hele landet.

I er gået ind i kampen omkring en opgradering af Højrebyhallen som et gymnastikmekka hvor der dog stadig er plads til andre idrætter. Men alt det her ved I jo – det er jo jer der skaber det. Tak for det, og tak for jer og jeres indstilling og dygtighed!

Nu skal vi i gang. Holdene er klar, forventningerne er store og foråret er formentlig lige om hjørnet.

Rigtig god fornøjelse til os alle!

Tale ved åbent hus i sektoren for Kultur, Fritid og Borgerservice

Den 23. marts 2018

Hvor er jeg glad for at stå her til åbent hus i dag. Det er hele sektoren for Kultur, Fritid og Borgerservice, der tager imod her i eftermiddag, og dagen sluttes fornemt af med Musikskolens forårskoncert i teatersalen inde ved siden af.

Nu må foråret være lige om hjørnet – og jeg tænker at vi er mange der er SÅ KLAR til også at byde det velkommen.

Meningen med dagen i dag er først og fremmest at vise den mangfoldighed, som vores afdeling byder på. Vi synes selv vi er vigtige, når man skal leve et godt og indholdsrigt liv på Lolland.Når man skal dyrke motion, snuse til historien, kigge ned i arkiverne eller spille musik. Vi er bogstaveligt talt med fra vugge til grav. Vi registrerer nyfødte i folkeregistret, og vi udbetaler begravelseshjælp når det sidste åndedrag er taget. Vi synes, det, vi tilbyder, er vigtigt og fantastisk. Vi bidrager til, at vi, der bor på Lolland, lever godt, sikkert og indholdsrigt.

At vi kan være sammen. At vi på tværs af alder, sociale skel osv. kan mødes i forpligtende fællesskaber som er fundamentet for at vi har en hel kommune og et helt samfund der fungerer godt.

Den mangfoldighed af muligheder og tilbud vi har, vil vi gerne gøre mere kendte. For vi vil gerne have flere med. Flere bør få del i den glæde og de muligheder det giver at være en del af fællesskabet.

Men intet af dette er gratis. Og det kommer ikke af sig selv. For at få noget må man give noget.

Man kan altid starte med at give lidt af sig selv, investere sin tid i andre mennesker, i fritidsaktiviteter, i samvær – og sjovt nok, jo mere man involverer sig, jo større bliver gevinsten i form af oplevelser, gode venner og sammenhold.

Men ud over tid, skal der jo også penge til. Vi er primært finansieret af gode skattekroner, og vores ydelser kræver mange medarbejderes sikre og kompetente indsatser. De medarbejdere er vi heldige at have i sektoren. Tak for alt det I gør. Vi vil derfor også i dag vise, hvad det er for nogle varer vi har på hylderne i sektoren for Kultur, Fritid og Borgerservice her i Lolland Kommune.

Ydelser, som kommer os som borgere til gavn.

I kan møde mange forskellige mennesker her i dag. Medarbejdere fra Bibliotek og Borgerservice, fra Musikskolen, fra Naturlandet og fra forvaltningen. I kan også møde nogle af de aktører som vi samarbejder med. I kan møde lokale forfattere – og så kan I møde andre borgere.

I dag kan I også hilse på et par personer fra udvalget, hvis der skulle være en bemærkning vi skal tage med hjem af mere politisk karakter. På udvalgets vegne kan jeg sige at vi er mange der er stolte af at få lov til at være med i dette team. Det er et utrolig spændende område som vi glæder os til at være med til at understøtte og udvikle de næste 4 år.

Tilbage er der kun at sige: Tag oplevelserne ind. Spørg ind til det du er i tvivl om. Der er aldrig dumme spørgsmål. Det kan dog ind i mellem være svært at finde alle de gode svar.

Rigtig hjertelig velkommen, og rigtig god dag til jer alle.

Tale ved åbning af Museum
Lolland-Falsters udstilling FACE

Den 16. marts 2018

Vi bor i en landsdel, hvor vi udfordres hele tiden.

Men vi vil gerne kendes for vores dygtighed til altid at gribe udfordringerne og vende dem til det bedst mulige. Det har MUS-LF gjort med sin nye udstilling i Nykøbing, der med sit nye fokus både tiltrækker rigtig mange – også nye museumsgæster i alle aldre – og oven i købet har fået Historiske Dages Fornyelsespris for nogle få dage siden. Museum Obscurum er innovativt, og det er godt gået at I har fået prisen for det. Tillykke.

Vi udfordres også af økonomien. Navnlig lige nu fra statens side. Kulturministeren rasler med sablen i forhold til museumstilskuddene. Jeg håber vi ved fælles hjælp kan forhindre de værste katastrofer. At vi kan forhindre at mange millioner tilskudskroner forsvinder i nye statslige puljer. Det har vi ikke brug for. Vi har brug for støtten til det lange seje træk, til at drive museet i en stabil retning.

Min glæde var stor da jeg fra parkeringspladsen på banen så de ansigterne på museumsbygningen. Et af mine favoritansigter var blandt. Da jeg senere læste teksten til udstillingen, var jeg ikke i tvivl. Jeg må tage mit afsæt i det ansigt, især fordi jeg synes karakteren gøres lidt uret.

For hvad er det der former et ansigt? Forelskelsen i et andet menneske kan få hele ansigtet til at stråle og udstråle. Men samtidig kan frygten for at miste sin kærlighed skabe grundlag for den angst der kan tilintetgøre et helt menneske. Den karakter jeg holder så meget af, sammen med hele universet omkring, er Darth Vader. Han beskrives med sætningen: ”Skurke som Darth Vader bærer konstant sin maske”, men han bliver først til skurken da han lader frygten for at miste sin store kærlighed få overtaget – og derved bliver han opslugt af den mørke side. Kærligheden er dog også den der bringer ham tilbage. Kærligheden til sin søn Luke som Vader redder da Kejseren vil slå ham ihjel. Darth Vader kan kun trække vejret via masken, og da han tager den af for at forenes med sin søn, viser han sit sande ansigt – og dør.

Det sande ansigt optager mig i forhold til denne udstilling. For hvornår er det egentlig vi viser det? Udstillingen vil, ud over at fortælle os om masker, fortælle os om udviklingen i hvordan vi viser ansigtet (det er her vi skal 26.000 år tilbage J), men også fortællingen om hvordan vi forskønner det. Er det forfængelighed? Er det et våben? Er det udtryk for velstand, eller for usikkerhed?Svaret er nok forskelligt ud fra hvem vi er og hvad vi ser.
Udstillingen indeholder livagtige mumieportrætter (endda fra provinsen) fremstillet efter en skabelon, og jeg får tanken; hvornår er vi egentlig rigtig i live, og hvornår er vi efter en skabelon – i levende live?

Der, hvor jeg vil hen, er ønsket om at have det perfekte ansigt. Perfektion er naturligvis subjektivt, men her i dag kan vi se at det igennem tiden har fyldt meget. Og det gør det stadig her i vores nutid.

En stor del af vores kommunikation foregår gennem vores mimik. Det er her vores følelser giver sig til kende uden at vi behøver at sige et ord. Hvorfor vælger nogen at sløre deres mimik med botox? Hvad prøver de at gemme, og fra hvem? Naboen, kollegaen – eller måske dem selv?

Gemmeleg leger vi også på Facebook. For mange er det tillokkende at redigere billeder med filtre og kun dele de bedste øjeblikke, så man bliver lidt mere af det hele – eller lidt mindre af det man har naturligt.

Og hvorfor er det så sådan, og hvorfor har det altid været sådan? Jeg håber at finde nogle af svarene i udstillingen. Og jeg håber at vi her i NUTIDEN husker hinanden på at skønhed – og sandhed – kommer indefra.

For mig er et smukt ansigt, et ansigt der har levet. Et ansigt med rynker der fortæller historier. Et ansigt der smiler på trods af alder. Et ansigt med levende øjne der rummer liv, lyst, mod og håb.

Tak fordi I bliver ved med at stikke hovedet frem Museum Lolland-Falster. Tak fordi I udfordrer og opdrager os gæster.

Der ligger utrolig meget arbejde bag, at vi kan stå her i dag. Jeg håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi, så de kan blive oplyst, beriget og forhåbentlig udfordret i hvordan de hver især viser deres sande ansigt.

Tag rigtig godt imod FACE – and may the force be with you.

Julekoncert med Ensemble Storstrøm, Maribo Domkirke

Åbning af Motionsøerne i Kragenæs

40 års jubilæum for Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv

Frivillig Fredag

Åbningstale af 1000 Talenter, Iværksætter Lolland

Fernisering og jubilæum på campus

DM i livredning

Indvielse af den varme stue, Røde Kors-butikken i Maribo

Turismens Dag på Femø

Dansk Faldskærmsunion, CUP 2019

Sportsrådets generalforsamling

Naturlandets åbning af informationsstand ved Maribo Søerne

Indvielse af aktivitetsoase i Østofte

Netværksdage på Globen

Åbning af DM i brydning i Nakskov, dag nr. 2

Åbning af DM i brydning i Nakskov, dag nr. 1

Lolland-Falsters Brandvæsens Forårskoncert

Tale ved Sandby Kulturweekend

Velkomst ved Vinterkoncerten hos Musikskolen

Velkomst ved åbent hus i sektoren for Fritid, kultur og borgerservice

Lolland-Falsters turismekonference, 2019

Tale ved byrådsmøde i Lolland Kommune: Godkendelse af bevaringsophævelse af Grandfeldts Gård, Maribo

Velkomsttale ved Landsbypuljen 2019

Tale ved juletræstænding i Østofte

Velkomsttale ved Kulturkonference 2018 i Lolland Kommune

Velkomsttale ved Sydlollands Lokalhistoriske Arkivs årsmøde

Hyldesttale i Maribo Kajakklub

Tale ved åbning af Fjorddage i Nakskov

Åbningstale ved Børnenes Dag 2018

Tale ved DM i Faldskærm 2018

Tale ved indvielsen af Blå Base i Kragenæs

Åbningstale ved indvielsen af modellen af Nakskov Sukkerfabrik

Tale ved Lady Walk 2018

Tale ved ferniseringen af Kunstudstilling LF’s udstilling “Studiekammerater – Veje og Vildveje”

Tale ved Reventlow Støttekreds’ generalforsamling

Tale på Reventlowmuseets ved åbningen af udstillingen “Lysthuse og Luftkasteller”

Tale ved indvielsen af en infoudstilling om det dansk-tyske museumsforbund NORDMUS på Nakskov Bibliotek

Tale ved sæsonstart i Nakskov Roklub

Tale ved Søllested Gymnastikopvisning

Tale ved åbent hus i sektoren for Kultur, Fritid og Borgerservice

Tale ved åbning af Museum Lolland-Falsters udstilling FACE

Tale ved åbning af Museum
Lolland-Falsters udstilling FACE